Angolmois: Record of Mongol Invasion

Information

Billeder

Original titel: Angurumoa: Genko Kassen-ki


Studie: NAZ

År: 2018

Genre: Historisk drama, action, samurai

Antal afsnit: 12

Baseret på: Manga

Angolmois: Record of Mongol Invasion

.

Angolmois: Record of Mongol Invasion

.

Angolmois: Record of Mongol Invasion

.

Angolmois: Record of Mongol Invasion

.

Angolmois: Record of Mongol Invasion

.

Angolmois: Record of Mongol Invasion

.

Angolmois: Record of Mongol Invasion

.

Angolmois: Record of Mongol Invasion

Univers

Angolmois: Record of Mongol Invasion foregår i virkelighedens Japan under den mongolske invasion af Tsushima i 1274. Der er derfor ikke mange overnaturlige elementer, men enkelte overmenneskelige indslag. 

Karakterdesignet er for de fleste personers vedkommende realistisk, mens andre skiller sig ud når det gælder anatomi og hårfarve/frisure.

Handling

Da mongolerne i 1274 beslutter sig for at angribe Japan, er første stop på turen øen Tsushima, hvor man vælger at hverve dødsfanger til at kæmpe mod fjenden. En af dem er Kuchii Jinzaburo, der tilfældigvis er tidligere hærfører, og han beslutter sig derfor for at lede slaget.

Min mening

Dette er en interessant serie, fordi den først og fremmest foregår i en periode, som sjældent er repræsenteret i anime, ligesom den tager udgangspunkt i et ægte slag, som rent faktisk har fundet sted. Hvis man på forhånd er klar over, hvordan dette endte, så kender man også afslutningen på serien, men langt de fleste medvirkende er dog fiktive personer, så det er ikke, fordi der er tale om en historisk skildring af virkeligheden - på ingen måde fristes man til at sige, for karaktererne er meget anime-agtige både hvad angår opførsel og design.

Der er som sådan intet i vejen med karakterernes personligheder, men man lærer dem ikke rigtig at kende i dybden. En stor del af personerne er eksempelvis fanger, men man får ikke nøjagtigt at vide, hvad de er blevet dømt for. Det ville have været rart med tilbageblik i deres fortid, så man kunne lære dem bedre at kende.

Generelt burde serien være lidt længere, for den føles lidt hurtig i tempoet, så der ikke bliver plads til meget andet end kamp. Det er sådan set også fint nok, for sådan er krig jo, men dermed bliver det også en serie, men har svært ved at forholde sig til. Netop krigsscenerne er dog det, der gør den værd at se, for blodet sprøjter, og lemmer hugges over, så der er heldigvis blevet sparet på censuren, som desværre stadig er der. Der er naturligvis også et utal af dødsfald, og det jeg elsker ved anime er, når den slags kommer uventet, hvilket bestemt er tilfældet i denne serie.

Mit største problem er, at der serien igennem optræder et lag, som giver billedet et pergamentagtigt udseende. Jeg er klar over, at det er fordi serien skal forestille en historisk fortælling, men det er en irriterende effekt, og så kunne baggrundene også have været en anelse bedre, for selve animationen er god.

Vurdering


Favoritkarakter:
Kuchii

Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 299 - Today Page Visits: 1