The Cockpit

Information

Billeder

Original titel: Za Kokupitto


Studie: Madhouse, Jacom & Visual 80

År: 1993

Genre: Historisk drama, krig, action

Antal afsnit: 3 OVA

Baseret på: Manga

.

.

.

.



.

Univers

The Cockpit består af tre afsnit baseret på tre separate historier fra Leiji Matsumotos manga Battlefield, der udspiller sig under Anden Verdenskrig, hvor der ikke eksisterer overnaturlige fænomener. Selvom handlingen foregår i en korrekt tid, er der dog blevet indskrevet enkelte fiktive elementer.

De tre afsnit er lavet af forskellige studier og instrueret af forskellige instruktører, så stilen varierer derfor gevaldigt, idet nogle personer ser realistiske ud, mens andre ser meget tegnefilmsagtige ud. 

Handling

I det første afsnit følger man tyskeren Erhardt Von Rheindars, der bliver hyret til at eskortere et fly med en atombombe ombord.

I det andet afsnit følger man en gruppe japanske piloter, umiddelbart inden atombombeangrebet på Hiroshima.

I det tredje afsnit følger man et par japanske soldater i kamp mod en amerikansk soldat på øen Leyte.

Min mening

Det er svært at vurdere denne serie som helhed, eftersom den ikke fungerer som en enkelt serie, og den svingende kvalitet gør det ikke ligefrem nemmere. Det første afsnit er det absolut flotteste, forde det er instrueret af Yoshiaki Kawajiri, der heldigvis lader sin stil tage over, mens de to andre afsnit bærer præg af Leiji Matsumotos stil, som jeg personligt ikke bryder mig om. Jeg synes simpelthen den er for grim og barnlig - især når handlingen udspiller sig under krig. For det er lidt svært at tage noget seriøst og begribe rædslerne, når de medvirkende ligner noget fra en børnefilm.

Da der er tale om såkaldte OVA'er har man haft begrænsede midler til rådighed, hvilket også fremgår, men generelt synes jeg, at man er sluppet godt fra det, for selvom animationen ikke altid er god, så er den trods alt acceptabel. Det kniber lidt mere med handlingen, for man har ikke tillagt historierne meget opmærksomhed, og derfor bliver alle tre afsnit indholdsløse og kedelige.

Anden Verdenskrig er også et kontroversielt emne inden for anime, fordi det er lavet af japanere, som ikke altid formår at gengive et helstøbt og nuanceret billede af krigen og dens rædsler - særligt ikke fra andres side end deres egen. Der mangler derfor også nogle perspektiver og moraler, for selvom man i serien tager udgangspunkt i død og tragedie, så mangler der noget kritik af krigen, så den ender med at blive en kulisse for underholdning.

Vurdering


Favoritkarakter:
Erhardt Von Rheindars

Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

5/10