Angel Beats!

Original titel: Enjeru Biitsu! Type: Serie Studie: P.A. Works År: 2010 Genre: Mysterie, skole, romantik, komedie Antal afsnit: 13 + 2 OVA Tilgængelig på dansk: Undertekst Baseret på: Originalt værk
Angel Beats! foregår i en form for åndeverden, hvor folk er i stand til at benytte sig af overnaturlige evner, men alligevel fungerer og begår de sig, som var de levende. Karakterdesignet er meget klassisk anime-stil med store øjne og vilde frisurer, og det hænder også at ansigtsudtryk og bevægelser bliver lidt tegnefilmsagtige. Drengen Otonashi vågner op og finder ud af, at han er død og er endt i en parallelverden med andre unge mennesker, som er døde. Denne verden er indrettet som den virkelige verden, men der er ikke rigtig nogen, der kan forstå, hvad formålet med den er. Der eksisterer to grupper, som er i kamp mod hinanden, og Otonashi har svært ved at vælge side, da han nægter at tro, at de såkaldte onde personer rent faktisk er onde.  
Denne serie præsenterer en interessant udgave af et slags mellemstadie mellem liv og død, hvor unge mennesker bliver tvunget til at forholde sig til deres tilværelse i livet og opnå det, som de ikke nåede, mens de levede. Det er dog også et lidt forvirrende plot i et bizart og noget snævert univers, der sådan set kun består af en skole... en japansk en endda. Folk har rimelig nemt ved at acceptere, at de er døde, og indordne sig i en verden med helt nye regler. Med tiden begynder handlingen at give mening, men selve stemningen er også temmelig skiftende. Det, som holder en fanget, er dog karaktererne og deres forhold til hinanden, da de trods alt viser, at man sammen kan være med til at opfylde drømme. I starten er der også noget underholdende action, idet karaktererne kan dø og genopstå igen, hvilket lægger op til en del sjove scener. Afslutningen er derimod lidt sørgelig, og så er der nogle ret medrivende soundtracks fra seriens pigeband, hvor der virkelig er gjort noget ud af animationen, når de optræder.
Favoritkarakter: Yui Plot: 6/10 Karakterer: 8/10 Stemmer: 7/10 Animation: 8/10 Stil: 7/10 Overordnet karakter:

7/10

Angel Beats!

 

Angel Beats!

 

Angel Beats!

 

Angel Beats!

 

Total Page Visits: 219 - Today Page Visits: 1