B: The Beginning

Original titel: B: The Beginning Type: Serie Studie: Production I.G År: 2018-2021 Genre: Thriller, mysterie, krimi, komedie, fantasy Antal afsnit: 18 Tilgængelig på dansk: Undertekst Baseret på: Originalt værk
B: The Beginning foregår i en alternativ virkelighed i et fiktivt land, hvor der i det skjulte eksisterer en gruppe mennesker med overnaturlige evner. Dette er det eneste unaturlige ved serien, men hvad angår karakterdesign, så er der også nogle personer, der har bizarre hårfarver, og så optræder der også sjove og overdrevne ansigtsudtryk. Anatomisk er folk dog forholdsvis realistiske at se på. I landet Cremona hersker en seriedræber kaldet B, men da politiet begynder at undersøge sagen nærmere, viser det sig, at B blot er en brik i et meget større spil, der er langt mere omfattende end nogen i ordensmagten kunne forestille sig.  
Denne serie er et godt eksempel på, hvordan konkurrence simpelthen kan fungere som en dræber, fordi man er for fokuseret på at skille sig ud på markedet. Jeg fornemmer lidt en Hollywood-tendens, for man vil alt for meget med alt for lidt tid. I første sæson skal der en del mere end kun 12 afsnit til at fortælle den historie, som man gerne vil - primært fordi der kører to parallelhistorier, og til sammenligning er sæson 2 fuldkommen unødvendig. Der er tale om en stor sammenkogning af alt lige fra genrer og effekter til plot og ideer. I starten foregår alt på et forståeligt og til dels medrivende niveau, men så eskalerer det hele gradvist, og man mister fuldkommen grebet i handlingen, fordi der sker så meget og således drukner historien. Man bliver ikke introduceret nok for universet, personernes baggrunde lærer man at kende løbende og så er der så mange bærende elementer, der bliver forklaret som notitser, så man ikke helt kan huske dem, fordi der hele tiden bliver proppet på i mængden af informationer. Animationen er dog i særklasse, men en serie skal ikke kun være flot at se på, og den er desuden hele tiden så dynamisk og eksperimenterende, at man visuelt bliver lige så stresset, som når man forsøger at holde styr på handlingen. Nogle gange forsøges der at opveje for dette ved at indskrive længerevarende spændingsscener, der fungerer som pusterum for ens hjerne, men det er igen bare noget, der gør serien til et virvar af virkemidler. Plotmæssigt synes jeg, at der er tale om en blanding af de to serier Darker Than Black og Tokyo Ghoul, og jeg føler især at man forsøger at spille på den sidstnævntes popularitet på alt for mange åbenlyse områder (hårfarveændring, dæmonøje, rivalisering mod sine egne, omfattende tortur med intense smerteskrig). Det er lidt synd, at man har skabt et så kompleks univers og så gør det så uforståeligt ved at forholde sig til for mange faktorer. Et enkelt fokus fra start til slut ville have gjort underværker, for det er den slags der skaber serier og sørger for, at folk ikke hopper fra undervejs.
Favoritkarakter: Lily Plot: 7/10 Karakterer: 8/10 Stemmer: 8/10 Animation: 9/10 Stil: 8/10 Overordnet karakter:

6/10

B: The Beginning

B: The Beginning

B: The Beginning

B: The Beginning

B: The Beginning

B: The Beginning

Total Page Visits: 380 - Today Page Visits: 2