Blood+

Original titel: Buraddo Purasu Type: Serie Studie: Production I.G År: 2005-6 Genre: Vampyr, gys, action, mysterie, fantasy Antal afsnit: 50 Tilgængelig på dansk: Nej Baseret på: Anime-filmen "Blood: The last vampire", der blev udgivet i 2000
Blood+ er en af mange fortællinger om vampyrdræberen Saya. Serien foregår i den virkelige verden, hvor der eksisterer vampyrer i form af enorme flagermusskabninger, der er i stand til at antage menneskeform. Selvom karaktererne er gjort realistiske både hvad angår design og bevægelser, så er der dog overnaturlige evner tilknyttet vampyrerne, ligesom der er personer, der har fået særlige egenskaber via eksperimenter. Saya er en helt almindelig pige, der bor sammen med sin adoptivfar i Okinawa. En dag bliver hun dog angrebet af et blodsugende monster, og det viser sig, at Saya ikke er et almindeligt menneske, for med brug af sit eget blod er hun nemlig i stand til at dræbe disse mystiske væsner, som hun i virkeligheden er beslægtet med. 
Blood+ er en ret lang serie, der til tider virker lidt sløj, men ikke desto mindre formår skaberne at knytte begivenhederne sammen fra start til slut i en kompleks fortælling, der faktisk kræver, at man ikke holder for store pauser mellem hvert afsnit, da man dermed kan risikere at glemme vitale elementer i handlingen. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor krævende det må have været at følge denne serie på TV med en uges mellemrum mellem hvert afsnit, for selvom jeg så den på forholdvis kort tid, så havde jeg stadig svært ved at huske, hvad der var sket i de tidlige afsnit og sågar i de forrige. Undervejs bygges der videre på ens spørgsmål, men de fleste (hvis ikke alle) af disse bliver heldigvis besvaret, og Blood+ fungerer derfor som en komplet fortælling, hvilket kortere serier desværre ikke altid gør, fordi handlingen koges ned til et begrænset antal afsnit. Denne series svaghed såvel som styrke er dens længde, fordi der bliver bygget videre på et univers i et naturligt tempo, så der bliver plads til alt essentielt indhold. Serien indeholder også et alsidigt karakterregister, hvilket er dens største styrke, da alle personer har hver deres personlighed, der gør, at man ikke kun bliver knyttet til de gode, men ligeledes de onde. Oven i det, så tør denne serie lege med det uventede og udfordre seernes følelser, når man oplever både dødsfald og forræderi fra begge sider. Der er en del actionsekvenser, der er intense og dynamiske, men der er også stille stunder med plads til romantik og venskab, så serien taler til drenge såvel som piger.
Favoritkarakter: Solomon Plot: 7/10 Karakterer: 9/10 Stemmer: 8/10 Animation: 8/10 Stil: 8/10 Overordnet karakter:

8/10

Blood+

Blood+

Blood+

Blood+

Blood+

Total Page Visits: 280 - Today Page Visits: 1