Devil Survivor 2 The Animation

Original titel: Debiru Sabaibaa 2 The Animation Type: Serie Studie: Bridge År: 2012 Genre: Fantasy, mysterie, action, sci-fi Antal afsnit: 13 Tilgængelig på dansk: Nej Baseret på: Nintendo DS-spillet "Shin Megami Tensei: Devil Survivor 2", der blev udgivet i 2011
Devil Survivor 2: The Animation foregår i en alternativ udgave af nutidens Japan, hvor en app gør det muligt for folk at påkalde dæmoner fra deres telefon. På den måde kommer det fiktive element til at fylde mest. Karakterer er generelt gjort realistiske i deres design, men nogle af dem har dog vilde frisurer og sjove øjenfarver. Hibiki og hans ven Daichi bliver involveret i en togulykke sammen med pigen Nitta, hvilket kun bliver begyndelsen på Jordens undergang, idet nogle bizarre skabninger er kommet til for at ødelægge verden på en uge. For at forhindre dette må Hibiki sammen med mange andre gøre brug af en app til at påkalde dæmoner og på den måde frelse Jorden, før det er for sent.
Selvom titlen kunne antyde det, så er Devil Survivor 2: The Animation ikke en efterfølger til en tidligere serie, men derimod en animeret udgave af et spil, der er efterfølger til et andet. Og serien er lige så underlig, som den lyder, men har man set bare lidt anime, så skal der mere til for at få en til at ryste på hovedet. Det er givetvis en fordel, hvis man rent faktisk har prøvet at spille spillet, så man kan forstå handlingen bedre, men jeg synes, at serien faktisk får sat en godt ind i universet, der dog er ret uoverskueligt og til dels tåbeligt. Men ser man bort fra konceptet så er der tale om en ret god serie med fede karakterer og velanimeret action. Der er millioner af mennesker der dør, og det er altid rart, når man ikke er bange for at dræbe både biroller og hovedpersoner, som seerne ellers har knyttet sig til. Der er desværre et Hollywood-kompleks, for ligesom man i amerikanske film kun følger handlingen i USA, samtidig med at det er amerikanere der altid redder verden, så sker det samme i denne serie, hvor hele Jorden er i fare, og dog er det Japan og japanerne der er i centrum. De overnaturlige væsner der optræder i serien er virkelig interessante, og det er lidt ærgerligt, at serien kun er på 13 afsnit, for den kunne sagtens have været dobbelt så langt. Alt er kogt ned til ustoppelig dynamik, hvor man sjældent får en tænkepause til at forholde sig til, hvad pokker det er der foregår, og havde serien været længere ville man også have nemmere ved at leve sig ind i universet og forstå handlingen bedre. Det er som om, at man har forsøgt at skabe lutter underholdning uden decideret dybde.  
Favoritkarakter: Jungo Plot: 7/10 Karakterer: 8/10 Stemmer: 8/10 Animation: 9/10 Stil: 7/10 Overordnet karakter:

7/10

Devil Survivor 2 The Animation

Devil Survivor 2 The Animation

Devil Survivor 2 The Animation

Devil Survivor 2 The Animation

Devil Survivor 2 The Animation

Devil Survivor 2 The Animation

Total Page Visits: 293 - Today Page Visits: 3