Good luck girl!

Good luck girl!

 

Studie: Sunrise
År: 2012
Genre: Komedie, skole, myter, overnaturlig
Antal afsnit: 13

 

Handling:

Good Luck Girl! (Binbougami ga!) er baseret på en manga af samme navn, der blev udgivet fra 2008 til 2013. Der er tale om en serie, der udspiller sig i den virkelige verden, men med udgangspunkt i japansk religion findes der dog guder og mytiske væsner. Serien er meget tegnefilmsagtig, idet der er en del sekvenser, der bryder med realismen – såsom fald fra høje bygninger, hurtige omklædninger og meget animerede bevægelser.

Ichiko Sakura er den mest populære pige i klassen. Oven i det er hun både smuk, klog og rig. Hun er kort sagt indbegrebet af held, men det har man fornemmet i åndeverdenen, og derfor bliver en ulykkesgud ved navn Momoji sat på den opgave at dæmpe ned for Sakuras held, så hun kan leve som et mere normalt menneske.

 

Vurdering:

Denne serie er simpelthen så fjollet, at den er et helt nyt niveau af morsomhed. Den er spækket med parodier af andre animeserier, hvilket fans vil elske, men i sig selv er der tale om en serie, hvor karakterregistreret er så langt ude, at hvert afsnit er ren og skær underholdning, selvom der ikke sker den store udvikling i handlingen. Der er for eksempel en hundegud, der er til SM, en toiletgud, der er klædt ud som en lort, og en liderlig munk, der hele tiden vil gramse på piger. Serien gør meget ud af at lægge vægt på, at Sakura har store bryster, mens ulykkesguden Momoji slet ingen har, hvilket blot er en af de markante forskelle ved de to, som forstærker rivaliseringen imellem dem, som er selve seriens fundament. Dette er en serie, man skal se, hvis man har sort humor og nyder at grine, for selvom der ligeledes fortælles en dybereliggende historie, så er det ikke den, der er i fokus.

 

Favoritkarakter: Momoji

Plot: 8/10

Karakterer: 8/10

Stemmer: 8/10

Animation: 7/10

Stil: 8/10

Overordnet karakter:

8/10

127total visits,1visits today