Monthly Girls’ Nozaki-kun

Original titel: Gekkan Shojo Nozaki-kun Type: Serie Studie: Doga Kobo År: 2014 Genre: Komedie, skole, romantik Antal afsnit: 12 Tilgængelig på dansk: Nej Baseret på: Mangaen "Monthly Girls' Nozaki-kun", der blev udgivet i 2011 af Izumi Tsubaki
Monthly Girls' Nozaki-kun foregår i virkelighedens Japan og indeholder ingen overnaturlige elementer. Dog er der mange unaturlige aspekter som skøre ansigtstræk, fald fra høje bygninger, og overmenneskelige præstationer. Karakterdesignet er anatomisk set realistisk, men nogle personer har dog farverige frisurer, mens andre har store øjne og unaturlige øjenfarver. Chiyo Sakura er forelsket i fyren Nozaki fra sin skole, men da hun bliver inviteret hjem til ham, viser det sig, at han er manga-tegner og bare ville have hende til at hjælpe ham med optegningen af en tegneserie. Chiyo bliver på den måde en del af et alsidigt team af skoleelever, som sammen sørger for den månedlige udgivelse af Nozakis manga-numre. 
Dette er en hyggeserie, hvor der på det overordnede plan ikke er nogen handling, mens der i hver episode alligevel bliver bygget videre på karaktererne og deres forhold til hinanden. Det mest interessante ved denne serier er at se, hvordan det er at arbejde som manga-tegner. Det visuelle er der virkelig gjort noget ud af i denne serie, så det virker realistisk - selvom det foregår i en anime. Der er dog tale om en komedie med meget jordnær humor. Personerne er sjove på hver sin måde, da de har hver deres personlighed, som både komplimenterer og kommer i konflikt med hinanden. Det er primært konflikten, der er underholdende, da den sjovt nok også udgør grundlaget for romantik på tværs af stort set alle medvirkende. Jeg har aldrig set en serie, hvor så mange par bliver dannet, hvor man sidder og hepper på at de allesammen får lov at blive til noget. Desværre blev serien lavet, mens mangaen endnu var i gang, så det var ikke muligt at afslutte historien, hvilket vil sige at man efterlades tilbage med en masse løse ender efter sidste afsnit. 
Favoritkarakter: Hori Plot: 7/10 Karakterer: 7/10 Stemmer: 8/10 Animation: 8/10 Stil: 8/10 Overordnet karakter:

7/10

Monthly Girls' Nozaki-kun

Monthly Girls' Nozaki-kun

Monthly Girls' Nozaki-kun

Monthly Girls' Nozaki-kun

Monthly Girls' Nozaki-kun

Total Page Visits: 188 - Today Page Visits: 2