Moribito: Guardian of the Spirit

Original titel: Seirei no Moribito Type: Serie StudieProduction I.G År: 2007 Genre: Eventyr, fantasy Antal afsnit: 26 Tilgængelig på dansk: Nej Baseret på: Romanserien "Moribito", der begyndte at blive udgivet i 1996 af Nahoko Uehashi
Moribito: Guardian of the Spirit foregår i en alternativ verden, der minder om denne, mens handlingen er sat i omgivelser, der ligner det feudale Japan. Der findes dog både lande og dyr, som ikke eksisterer i den virkelige verden, og der optræder desuden et urealistisk aspekt i form af en parallelverden, der kan beskrives som en slags åndeverden, der er forbundet med den fysiske. Hertil kommer en række spirituelle elementer, der tilfører serien et præg af fantasy, men karakterdesign samt personeres bevægelser og udtryk er gjort realistisk uden brug af tegnefilmsagtige indslag. Livvagten Balsa bliver hyret af kejserinden til at tage sig af sin søn prins Chagum, hvis liv er i fare, fordi han bærer på et åndeligt æg. Det viser sig, at dette æg er af afgørende betydning for landets fremtid, men Balsa må vogte både det og Chagum for farer i både den fysiske og åndelige verden, indtil ægget er klar til at blive udklækket.
Visuelt set er dette den smukkeste tegnefilmserie, jeg nogensinde har set. Baggrundene er virkelig detaljerige, og der er gjort så meget ud af farver og effekter, at man nogle gange glemmer at fokusere på handlingen, der til at starte med kan virke kompleks, men netop fordi serien er på 26 afsnit, så får man også tid til at vænne sig til universet og forstå det. Man bliver ikke tvangsfodret med forklaringer - det hele kommer meget naturligt. Animationen er meget dynamisk. Der er sjældent gjort brug af stillestående animation, og det er tydeligt, at man har lagt en masse arbejde i selv de mindste bevægelser. Særligt kampscenerne er virkelig flotte, men desværre er serien nok mest tiltænkt den yngre målgruppe, for der er et urealistisk fravær af blod og død. Karaktererne har hver deres personlighed, og sammen skaber de en virkelig god fortælling, der spiller sig over længere tid, så man samtidig kan følge deres udvikling og knytte sig til dem. Eftersom serien er baseret på en længere bogserie, så fungerer slutningen både som en lukning af handlingen, men også som en åbning til mere, men der er dog ikke blevet lavet flere sæsoner end denne.
Favoritkarakter: Tanda Plot: 9/10 Karakterer: 9/10 Stemmer: 10/10 Animation: 10/10 Stil: 10/10 Overordnet karakter:

10/10

Moribito: Guardian of the Spirit

Moribito: Guardian of the Spirit

Moribito: Guardian of the Spirit

Moribito: Guardian of the Spirit

Moribito: Guardian of the Spirit

Moribito: Guardian of the Spirit

Total Page Visits: 258 - Today Page Visits: 1