One Week Friends

Original titel: Isshuukan Furenzu Type: Serie StudieBrain's Base År: 2014 Genre: Skole, drama, romantik Antal afsnit: 12 Tilgængelig på dansk: Nej Baseret på: Mangaen "One Week Friends", der blev udgivet i 2012 af Matcha Hazuki
One Week Friends udspiller sig i den virkelige verden uden nogen overnaturlige elementer foruden en mental brist, der kommer til udtryk som et ugentligt hukommelsestab. Anatomisk er karaktererne naturlige, men med en anelse små hænder og hænder samt smalle skuldre, og for nogle personers vedkommende også store øjne. Der er desuden en del sjove ansigtstræk. Yuki Hase vil gerne være ven med pigen Kaori Fujimiya fra sin klasse, men da han forsøger at lære hende at kende, finder han ud af, at hun ikke vil have venner, fordi hun hver mandag mister alle de gode minder, hun gennem den sidste uge har haft. Det holder dog ikke Yuki tilbage, for han er klar på at blive ven med Kaori så mange gange som det skal være.
Dette en sød serie med en jordnær handling uden særlig meget drama - det jeg plejer at kalde for en hygge-anime. Nogle gange kan afsnittene dog være lidt for idylliske og underspillede, så det føles som om at fortællingen er gået i stå - hvilket dog også skyldes at flere personer virker påvirkede af et eller andet. Langsomt udvikler karaktererne sig dog, og det er deres forhold til hinanden, der både skaber handlingen og holder den i gang, for ellers er der ikke særlig meget indhold i serien, idet mange afsnit som sådan er en alternativ gentagelse af sig selv, og når personregistreret kun består af under 10 karakterer, så er det ret nemt at holde fokus fra start til slut, så det gode er trods alt, at One Week Friends ikke overfodrer seerne med indtryk og plotfyld, så det går over gevind... Desværre blev serien lavet, før mangaen var færdigudgivet, så den slutter åbent uden nogen egentlig ende på hverken personernes udvikling eller Kaoris problem med hukommelsestab. Og det er temmelig irriterende, hvis man vælger at følge med i serien for at se, hvordan det hele ender. I stedet må man læse mangaen for at få en afslutning eller være kreativ og udtænke sin egen.
Favoritkarakter: Kiryu Plot: 7/10 Karakterer: 6/10 Stemmer: 7/10 Animation: 7/10 Stil: 7/10 Overordnet karakter:

7/10

One Week Friends

 

One Week Friends

 

One Week Friends

 

One Week Friends

 

One Week Friends

 

Total Page Visits: 532 - Today Page Visits: 1