Terror in Resonance

Original titel: Zankyou no Teroru Type: Serie Studie: MAPPA År: 2014 Genre: Thriller, krimi, action, mysterie Antal afsnit: 11 Tilgængelig på dansk: Nej Baseret på: Originalt værk
Terror in Resonance foregår i en alternativ udgave af nutidens Tokyo. Handlingen er sat i realistiske rammer og indeholder ingen overnaturlige elementer. Karakterdesignet såvel som bevægelser er gjort virkelighedstro, men dog optræder der en kvinde med hvidt hår og lilla øjne. Nine og Twelve er to unge mænd, der er vokset op på en institution, hvor myndighederne har udført eksperimenter på dem og andre børn med det formål at fremavle hyperintelligente mennesker. De to fyre anvender dog deres viden til at udføre terrorhandlinger i forsøget på at vække verden ved at ødelægge den, men de bliver dermed betragtet som samfundets fjender og bliver meget hurtigt jaget vildt af politiet, der sætter alle kræfter ind på at stoppe dem.
Dette er en ret interessant serie, der sagtens kunne have været længere, for den afsluttende del virker en anelse kogt ned og forceret, hvilket er lidt ærgerligt, for handlingsmæssigt bliver der bygget op til noget mere, end det man ender med at få. Afslutningen er desuden slet ikke lykkelig - og så alligevel, for det fascinerende ved denne serier er, at vi følger terrorister og som seere knytter os til dem ved at blive inddraget i deres dagligdag og fortid. Det er svært ikke at få sympati for Nine og Twelve, når man lærer, hvad de har været igennem, og hvad de ønsker at fortælle, men dermed sættes man også i et moralsk dilemma, for de anvender jo vold som en del af deres budskab. Da karakteren Five gør sin entre bliver der samtidig skruet op for dramaet, men også komikken, for dette er en af de serier, hvor japanere forsøger at tale engelsk, og det fungerer bare ikke ... Hendes design er ydermere helt til grin. Oven i det er karakteren Lisa en af de mest formålsløse personer, jeg nogensinde har set i en anime. Hun grænser nærmest til at være retarderet, og selvom hun bliver en vigtig del af handlingen, så er hun på samme tid med til at ødelægge den. Hun er for det meste et uundværligt element, der desværre trækker serien ned.
Favoritkarakter: Twelve Plot: 8/10 Karakterer: 6/10 Stemmer: 7/10 Animation: 8/10 Stil: 7/10 Overordnet karakter:

7/10

Terror in Resonance

 

Terror in Resonance

 

Terror in Resonance

 

Terror in Resonance

 

Terror in Resonance

Total Page Visits: 237 - Today Page Visits: 1