Zetman

Original titel: Zettoman Type: Serie Studie: TMS Entertainment År: 2012 Genre: Action, sci-fi, drama Antal afsnit: 13 Tilgængelig på dansk: Nej Baseret på: Mangaen "Zetman", der blev udgivet i 2002 af Masakazu Katsura
Zetman foregår i en alternativ udgave af Japan med avanceret teknologi, hvilket blandt andet har resulteret i, at man har formået at kreere mennesker med superkræfter, hvoraf nogle af disse har udviklet sig til monstre. Udover dette overnaturlige aspekt ved serien, så er karakterdesignet holdt på et virkelighedstro niveau uden brug af skøre ansigtstræk eller tegnefilmsagtige bevægelser. Drengen Jin lever som et helt normalt menneske i fattigdom, da han en dag bliver angrebet af et monster og i den forbindelse oplever et blackout. Det viser sig, at Jin i virkeligheden er i stand til at transformere om til et væsen med superkræfter kaldet ZET, idet han et et resultat af det såkaldte N.E.T Projekt, der havde til formål at fremavle mennesker med overnaturlige evner. Det samme projekt skabte en masse monstre, som er sluppet løs i Japan, og ZET er det bedste våben imod dem. 
Endnu en anime-serie med en ung mand, der er i stand til at transformere sig om til et bidst monster. Det er vidst det mest populære plot i det konservative Japan at vise, at mennesker kan indeholde en dyrisk side. Når det er sagt, så er dette faktisk er en virkelig interessant sci-fi-serie, selvom det virker som en genfortælling af den samme historie, som man har hørt så mange gange før. Det der redder denne er animationen, som både er detaljerig, dynamisk og flydende. Karakterdesignet er virkelig betagende, og nogle af væsnerne er vildt fascinerende. Selve handling og univers kan godt føles forvirrende, men langsomt og sikkert bliver man som seer sat ind i det, så man på den måde lærer at forholde sig til det - dog er serien ret kort, så det virker stadig, som om der mangler en del afsnit, før der ville være tale om en komplet historie. De medvirkendes personligheder er en anelse svage, men af en eller anden grund er de stærke nok til at bære handlingen, fordi det primært er action-segmentet, der udgør det bærende element, og i den forbindelse brillerer serien, for her har man virkelig gjort noget ud af at udtrykke både vold og ødelæggelse på flot og medrivende vis. Desværre går morale og budskab tabt i dette fokus på action, for det er faktisk ret relevant at tage fat på, idet man som seer udfordres til at tage stilling til, hvad retfærdighed er, og hvor langt man skal gå, for at opnå det. 
Favoritkarakter: Akemi Plot: 7/10 Karakterer: 7/10 Stemmer: 8/10 Animation: 9/10 Stil: 9/10 Overordnet karakter:

8/10

Zetman

Zetman

Zetman

Zetman

Zetman

Zetman

Total Page Visits: 339 - Today Page Visits: 1