Drive My Car

Information

Billeder

Original titel: Doraibu mai kaa

Instruktør: Ryusuke Hamaguchi

År: 2021

Genre: Drama

Spilletid: 179 minutter

Drive My Car

.

Drive My Car

.

Drive My Car

.

Drive My Car

.

Drive My Car

.

Drive My Car

.

Drive My Car

Handling

Da skuespilleren Yusuke Kafuku mister sin kone, beslutter han sig for at tage en tur til Hiroshima for at opføre teaterstykket Onkel Vanya. Men han er ikke helt kommet sig over tabet, og har derfor stadig følelser i klemme i forbindelse med sit arbejde.

Min mening

Det er lidt ironisk, at denne film er baseret på en novelle, for det er godt nok en lang film med en alt for langtrukken historie. Film skal kun vare tre timer, hvis der er tale om episke fortællinger eller spændingsfuldt drama, og desværre er Drive My Car ikke nogen af delene. Filmen er kort sagt lang, fordi der er et utal af endeløse scener - ofte uden dialog eller med alt for meget, så den føles lige så lang, som en er. Prologen varer hele 40 minutter, hvilket siger det hele ... Less is more! Der er simpelthen alt for mange unødvendige scener, der absolut intet formål har.

Historie er der sådan set heller ikke meget at komme efter. Der er intet unikt, overraskende eller i det hele taget banebrydende ved forællingen. Alligevel roser anmelderne den, og filmen har vundet internationale priser på striber, men det er vist meget typisk, at der ikke skal mere til at tilfredsstille kritikerne end en poetisk skildring af menneskelige følelser i billedformat. Sådan noget egner sig bare ikke til film, for man forventer noget (bare et eller andet), som gør filmen værd at huske og gense, for ellers føles det som spildt tid, hvis man ikke bliver rørt på en eller anden måde. Kedsomhed er desværre ikke en følelse, men en tilstand, man ender ud i, når man ikke tilfredsstilles.

Hen mod slutningen blev jeg ærlig talt nødt til at spole frem gennem flere scener, da flere minutter gik med at kigge på veje eller se folk ryge. Den slags visuelle indtryk tiltaler mig ikke, og uligevægten mellem konstant stilhed og snak blev også for meget. Det er dog en flot film, og der er noget virkelig interessant ved en teateropsætning med skuespillere, som taler forskellige sprog - sågar tegnsprog, men desværre havde dette aspekt ikke en dybere mening, hvilket jeg ellers havde håbet, da det jo kunne være en fed måde at italesætte, hvordan menneskelige følelser er universelle, som om skuespillet var en slags terapi. I stedet bliver det en indviklet og helt igennem normal fortælling om folks kamp med at kapere deres følelser og komme sig over dem.

Vurdering


Favoritkarakter:
Lee Yoo-na


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

6/10
Total Page Visits: 171 - Today Page Visits: 1