Noriko’s Dinner Table

Original titel: Noriko no Shokutaku Instruktør: Sion Sono År: 2005 Genre: Mysterie, drama Spilletid: 159 minutter
Pigen Noriko vælger at løbe hjemmefra og flytter til Tokyo, hvor hun bliver hvervet af sin online-veninde Kumiko, der bestyrer et firma, som udlejer familiemedlemmer til folk, der af forskellige grunde har brug for det. Med tiden glemmer Noriko sin oprindelige identitet, så hun ikke engang kan kende sin søster og far, da de begge forsøger at opsøge hende.
Noriko's Dinner Table blev lavet efter filmen Suicide Club som en slags prequel, selvom handlingen udspiller sig både før, under og efter den i Suicide Club. Overordnet set har de to film dog ikke meget med hinanden at gøre, udover at man får en smule mere forståelse for, hvad der lå til grund for handlingen i Suicide Club, men det er ikke ligefrem fordi der bygges videre på historien, ligesom man sådan set bare får flere ubesvarede spørgsmål at forholde sig til. Som forhistorie dumper denne film derfor fælt, men generelt set er der tale om en film med sin helt egen selvstændige historie som faktisk er interessant. Det er ikke desto mindre en lang og indviklet film, som er fortalt med brug af en ufattelig mængde dialog, så man bliver temmelig træt af at se den, fordi man er nødt til at følge med i stort set hvert eneste ord for at vide, hvad der foregår. Der er nemlig 4 fortællere, der besynderligt nok fortæller ud fra deres eget og hinandens synsvinkel med ægte såvel som fiktive historier, så man ikke aner, hvad der er sandt eller ej. Men sådan er virkeligheden jo, fordi vi er nødt til at opfinde historier om andre, fordi vi ikke kan vide, hvad de tænker eller hvad de laver, uden man ser det. Og det med at opfinde historier er netop konceptet med filmen, for Noriko's Dinner Table tager udgangspunkt i det japanske fænomen kaldet "lej en familie", hvor man kan hyre fremmede til at spille ens familiemedlemmer, så de påtager sig bestemte roller. Men det gør vi jo alle, når vi befinder os i forskellige situationer, og derfor viser filmen, hvor skrøbelig og flyvsk identitet egentlig er og dermed også, hvor nemt det er at opbygge eller splitte personlige relationer, fordi man som menneske indordner sig under de forhold, man er en del af. Hvis filmen havde fokuseret på dette koncept i stedet for at blive udgivet som en opfølger til en anden film, så havde den nok været bedre end den er, men i sidste ende bliver det en rodet affære med alt for meget pynt på en alt for kompleks fortælling.
Favoritkarakter: Noriko Plot: 6/10 Karakterer: 6/10 Skuespil: 8/10 Afslutning: 5/10 Det visuelle: 6/10 Overordnet karakter:

5/10

Noriko's Dinner Table

 

Noriko's Dinner Table

 

Noriko's Dinner Table

 

Noriko's Dinner Table

 

Noriko's Dinner Table

Total Page Visits: 6 - Today Page Visits: 1