One Second Ahead, One Second Behind

Information

Billeder

Original titel: 1 Byo Saki no Kanojo

Instruktør: Yamashita Nobuhiro

År: 2023

Genre: Drama, romantik, komedie

Spilletid: 119 minutter

One Second Ahead, One Second Behind


One Second Ahead, One Second Behind


One Second Ahead, One Second Behind

.

One Second Ahead, One Second Behind

.

One Second Ahead, One Second Behind


One Second Ahead, One Second Behind

.

One Second Ahead, One Second Behind

.

Handling

Hajime lever livet hurtigere end de fleste og er derfor altid et skridt foran andre. Til gengæld lever Reika langsommere end andre, og da hun falder for Hajime, får hun mulighed for at tilbringe en hel dag med ham i sit eget tempo, da de højere magter giver hende den tabte tid igen.

Min mening

Denne film starter ud som en typisk romantisk komedie - med fraværet af komikken, da det mest af alt minder om en klichéagtig asiatisk dramaserie uden nogen form for dybde. Den forbliver sådan set også overfladisk og til dels kedelig i temmelig lang tid, før introduktionen af Reika, hvilket fører til, at man får genforalt den første del af filmen fra et nyt perspektiv, hvilket egentlig er interessant, men så skiftes der pludselig spor til sci-fi genren, da tiden simpelthen går i stå for alle foruden en håndfuld udvalgte individer.


Hermed forsvinder al logik, og mange ting giver simpelthen ikke mening, for dagen fortsætter underligt nok med at gå, men alligevel lader alle foruden Hajime til at have gennemlevet den dag, de ligesom ham har været frosset igennem. Videokameraer står også stille, selvom det er muligt at anvende anden teknologi, så det er på ingen måde et gennemtænkt aspekt at kaste ind i historien, der dermed bliver fjollet og tegnefilmsagtig.


Det samme er mange af karaktererne dog, for det er tydeligt, at handlingen skal virke sjov, selvom den ikke er det. Det skyldes muligvis, at der er tale om et japansk remake af en taiwanesisk film, så man generelt hænger fast i den asiatiske humor - eller mangel på samme. For selvom den ganske vist er uforudsigelig på en sjov måde, så er det på ingen måde den romantiske kærlighedshistorie med de store følelser, hvilket slutningen så tydeligt skildrer, da det er en typisk asiatisk måde at "afslutte" en historie.

Vurdering


Favoritkarakter:
Reika


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

5/10
Total Page Visits: 82 - Today Page Visits: 1