Information

Billeder

Original titel: Rashoumon

Instruktør: Akira Kurosawa

År: 1950

Genre: Historisk drama, samurai, mysterie

Spilletid: 88 minutter

.

.

.

.

.

Handling

Da en mand bliver dræbt og hans kone voldtaget, bliver gerningsmanden pågrebet og afhørt. Men vidneforklaringerne stemmer af en eller anden grund ikke overens, selvom de ellers stammer fra alle de involverede parter.

Min mening

Rashamon - Dæmonernes port er en klassiker og var med til at sætte japansk film på verdenskortet, selvom det er en temmelig udramatisk film uden ret meget action eller handling for den sags skyld. Filmen er derimod kendetegnet ved at fortælle den samme historie fra fire forskellige perspektiver og på den måde vise, hvordan folk opfatter (eller genfortæller) hændelser forskelligt.

Dette er en virkelig interessant fortælleteknik, for dermed er der jo ikke så meget indhold på det historiemæssige plan, men derimod på det psykologiske. Dette har Akira Kurosawa formået at gengive med scenografien, hvor brugen af kameravinkler og belysning er meget gennemtænkt. På det punkt virker filmen meget moderne, og selvom det er en film fra 1950, så er skuespillet heller ikke alt for melodramatisk.

Jeg holder egentlig mest af sværdduellerne, som er meget velkoreograferede, så de virker ekstremt overbevisende. De er ikke overdramatiske eller utroværdige, og manglen på baggrundsmusik og lydeffekter gør dem blot mere realistiske. Det samme gælder kostumerne og den såkaldte dæmonport, der rent faktisk ligner en ægte ruin.

Desværre får man den mulige sandhed at vide til sidst, men jeg havde faktisk foretrukket, at man som seer var forblevet i uvished om, hvad der rent faktisk skete, så man ligesom en nævning kunne bedømme, hvem man ville tro på. Det sjove er dog, at voldtægten uden tvivl har fundet sted, men denne bliver sjovt nok overskygget af drabet, som er i fokus. Så lige meget hvad, så er der blevet begået en forbrydelse, som man ikke vælger at forholde sig til.

Vurdering

Favoritkarakter: Kikori

Plot: 

Karakterer:

Skuespil:

Afslutning:

Det visuelle:

Overordnet karakter: