Sanjuro er en efterfølger til Akira Kurosawas film Livvagten, som blev udgivet året før. Det er dog kun karakteren Sanjuro, der går igen, og han forbliver fortsat et mysterium, idet man heller ikke i denne film lærer noget om ham eller hans motivation for at assistere folk i nød. Det er derfor svært at forstå Sanjuro som person og forholde sig til hans handlinger, eftersom man aldrig kommer ind på livet af ham. Det eneste, man ved om ham, er, at hans navn muligvis er Sanjuro.
I Livvagten var det en interessant tilgang at holde hovedpersonens identitet i skyggen på denne måde, men når man følger den samme karakter i en ny fortælling, ville det være rart at lære bare en smule om ham. Selvom Sanjuro er hovedpersonen ender han nemlig ironisk nok med at blive en birolle i den film, der ellers er opkaldt efter ham, fordi det ikke er ham, den handler om. Ligesom i Livvagten er han blot en medvirkende i en større historie, som han alligevel tager fokus fra.
Der er dog ikke ligefrem meget historie, for man bliver kastet ind i denne og må ligesom de medvirkende undre sig over, om man kan stole på Sanjuro eller ej. Eftersom man ikke kender hans motivation, er det svært at vide, hvem han holder med, og hvorfor. Men man kan ikke desto mindre fornemme, at han er på de svages side, så han derfor også bliver skildret som en heltefigur, hvilket jo er en typisk Toshiro Mifune-rolle.
Sanjuro er en af Akira Kurosawas mere forglemmelige film, fordi der ikke er så meget dybde i handlingen eller intense actionscener. Filmen er nok mest kendt for den afsluttende scene, hvor en fejl i effekterne førte til en eksplosion af blod, hvilket siden er blevet et ikonisk virkemiddel i samuraifilm. Men dette er en lidt besynderlig sekvense, der nærmest virker spontant indskrevet, efter at filmen sådan set var færdig.
