The Blue Light

Information

Billeder

Original titel: Ao no Honoo

Instruktør: Yukio Ninagawa

År: 2003

Genre: Drama, skole

Spilletid: 116 minutter

The Blue Light

.

The Blue Light

.

The Blue Light

.


The Blue Light

.

The Blue Light


.

The Blue Light

.

The Blue Light

.

The Blue Light


The Blue Light


Handling

17-årige Shuichi bor med sin mor og lillesøster, men da moderens eksmand en dag slår sig ned i huset og begynder at terrorisere familien, ser Shuichi ingen anden udvej end at skille sig af med manden ved at slå ham ihjel.

Min mening

Denne film tager udgangspunkt i noget virkelig interessant ved det japanske samfund - nemlig unge menneskers manglende evne til at kontrollere deres følelser og løse konflikter. Det er ikke for ingenting, at filmen blev lavet i en periode, hvor man oplevede opsigtsvækkende eksempler på ungdomskriminalitet, og den er da også baseret på en bog, der tydeligvis har været inspireret af virkeligheden. For det er en kendsgerning, at unge japanere har begået spontane drab (både på fremmede og deres familie), fordi de ganske enkelt har følt behov for at afreagere.

Shuichi er jo som udgangspunkt en normal og til dels god fyr, men han besidder også en indædt vrede, der til sidst bliver for meget for ham at undertrykke, og så resulterer det simpelthen i drabstanker, som var det et naturligt instinkt at henfalde til. Men dermed overtræder han også en moralsk grænse, som desværre fører ham ud på et mentalt sidespor, som filmen meget godt illustrerer. For med et drab følger kvaler i skikkelse af det ansvar, man må erkende over for sig selv og med tiden også andre.


Det mest interessante er faktisk at se en teenager udtænke det perfekte drab, men størstedelen af filmen går dog med at vise, hvordan han bliver viklet ind i konsekvenserne af dette, når han både efterlader sig spor og bliver mistænkt. Det slår aldrig rigtig over i krimi, men det er alligevel godt at vise, hvordan presset fra politiet er noget, som mange ikke rigtig tænker over, når de planlægger en forbrydelse. Alligevel er dette størst, efter den er begået. For loven er blevet brudt, og loven gælder for alle.

Det kunne være lidt nemmere at holde med Shuichi, hvis han rent faktisk havde problemer, men dem han har, er temmelig banale, så det i sidste ende bliver ungdommens følelsesmæssige utilregnelighed, der bliver filmens fokus. Og at benytte sig af en ret normal dreng er da også en god måde at vise, at hvem som helst sådan set kan knække sammen, hvis man ikke lærer at kapere problemer eller udvise utilfredshed over noget i en tidlig alder. Der er jo også et par voksne i filmen, der farer op og bliver decideret truende over den mindste ting, hvilket igen er noget, der viser, hvordan japanerne holder på følelserne og dermed bliver temperamentsfulde.

Egentlig viser filmen inddirekte en af årsagerne til de unges voldelige adfærd, idet de i skolen driller hinanden ved at slå og sparke, hvilket man i Danmark vil kalde for virkelig barnlige reaktioner blandt 17-årige. Så der er sådan set indskrevet flere små sociokulturelle spor, som jeg dog ikke ved om er bevidst eller ej.


Vurdering

Favoritkarakter: Noriko


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 125 - Today Page Visits: 1