Tokyo Sonata

Tokyo Sonata

 

Instruktør: Kiyoshi Kurosawa
År: 2008
Genre: Drama
Spilletid: 120 minutter

 

Handling:

Familien Sasaki er en typisk middelklassefamilie bosiddende i Tokyo, men da faderen pludselig mister sit job bliver det begyndelsen på et kollaps for både hans og hans families tilværelse. For at skjule, at han er blevet fyret, lader han som om, at han tager på arbejde hver dag, men i virkeligheden vandrer han rundt i Tokyo og venter på at tiden går. Af frygt for at miste sin autoritet og status som familiens forsørger holder han det hemmeligt lige så længe han kan, mens hans kone og børn kæmper deres egne kampe.

 

Vurdering:

Jeg vil kalde Tokyo Sonata for den japanske udgave af American Beauty. Konceptet er næsten det samme, men måden historien er fortalt på er også nogenlunde identisk. Vi får et realistisk indblik i et virkeligt problem i Japan – netop det konservative samfund, hvor en familie er afhængig af en enkel forsørger, og hvis denne skulle risikere at miste sin indtægt, så betyder det ikke blot et nederlag for ham, men også for hele familien. Filmen giver japanere en dybere forståelse for deres eget samfund og udlændinge et nuanceret billede af Japans bagsider. Manglen på kommunikation mellem ægtefolk er ikke noget, vi kan kende i lige så høj grad i Vesten, men netop manglen på kommunikation er det, der er filmens hovedingrediens til den dramatiske fortælling. Desværre er det også det, der trækker filmen ned, for vi bliver ikke sat ind i, hvad karaktererne tænker og føler. Deres ansigtsudtryk og adfærd er meget monoton og intetsigende, men der er i det mindste nogle mentale nedbrud, der fungerer som tiltrængt dynamik.

 

Favoritkarakter: Kenji

Plot: 8/10

Karakterer: 7/10

Skuespil: 7/10

Afslutning: 8/10

Det visuelle: 6/10

Overordnet karakter:

7/10

Tokyo Sonata140total visits,1visits today