Tokyo: The Last Megalopolis

Information

Billeder

Original titel: Teito Monogatari

Instruktør: Akio Jissoji


År: 1988

Genre: Historisk drama, fantasy

Spilletid: 135 minutter

Tokyo: The Last Megalopolis

.

Tokyo: The Last Megalopolis


Tokyo: The Last Megalopolis

.

Tokyo: The Last Megalopolis

.

Tokyo: The Last Megalopolis

.

Tokyo: The Last Megalopolis

.

Tokyo: The Last Megalopolis


Tokyo: The Last Megalopolis

Handling

I begyndelsen af det 20. århundrede forsøger Yasunori Kato at vække Taira no Masakado tilbage fra de døde. Men hans hævngerrige ånd må ikke forstyrres, ellers vil det få katastrofale konsekvenser for Tokyo, hvor hans grav befinder sig.

Min mening

Denne film er delvist baseret på en roman - med tryk på delvist, for man har tydeligvis ikke formået at få hele historien til at fylde de mere end to timer, som filmen varer. Den virker derfor ufærdig, og derfor fik den da også en efterfølger året efter med titlen Tokyo: The Last War.

I 1991 blev der så lavet en kort anime-serie baseret på bogen, og jeg synes da også, at selve historien og universet bedst passer til anime. Alligevel gør filmen hér det bedst, fordi der er blevet investeret så mange penge i projektet, så kvaliteten faktisk er i orden trods den ret så bizarre historie med lige så bizarre elementer. 

Det specielle er, at man tager udgangspunkt i virkeligheden og tilmed inddrager virkelige personer og begivenheder, men omskriver historien med brug af overnaturlige elementer og spirituelle egenskaber. Det er en interessant måde at skabe et univers, der virker genkendeligt, men alligevel så fremmed. Japans første robot optræder eksempelvis, og det samme gør Kanto-jordskælvet, der er skildret ret godt, fordi man har valgt at investere kassen i kulisser.

Desværre har man ikke punget lige så meget ud i skuespillet, der ikke virker lige så overbevisende som omgivelserne. Det er en skam, for det er på mange måder karaktererne, der skal bære historien, men denne holdes i stedet oppe af de kreative indslag med practical effects, der godt nok får filmen til at føles som en budgetfilm, selvom der er nogle gode af slagsen.

Alt i alt er det en af den slags film, der deler vandene, for den er simpelthen så speciel, at den skiller sig ud, og derfor kan man ikke undgå at huske den. På den anden side mangler der noget på alle parametre for at gøre handlingen sammenhængende, forståelig og medrivende, mens kvaliteten kunne trænge til at blive opjusteret en smule, så man kunne komme tættere på at levere et episk mesterværk.


Vurdering

Favoritkarakter: Keiko


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

6/10
Total Page Visits: 11 - Today Page Visits: 1