Wrath of Daimajin

Information

Billeder

Original titel: Daimajin Gyakushuu

Instruktør: Kazuo Mori

År: 1966

Genre: Kaiju, historisk drama, samurai, eventyr

Spilletid: 87 minutter

Handling

Da en gruppe skovhuggere holdes fanget i en svovlmine, beslutter deres sønner sig for at begive sig ud på en farefuld færd for at befri dem. Men turen foregår gennem Daimajins bjerg, hvor man skal vogte sig mod den gamle guds vrede.

Min mening

Dette er den tredje og dermed sidste film i Daimajin-trilogien, der blev produceret på samme tid og udgivet i 1966. Der er tale om tre selvstændige film, og mens plottet sådan set er det samme i dem alle, så adskiller denne sig mest i forhold til de to andre.

Selvom man umiddelbart skulle tro, at der er tale om en familiefilm, så er det unikke ved Daimajin-filmene, at de alle slutter med en eksplicit massakre, hvor man rent faktisk ser folk blive dræbt under massive ødelæggelser. I denne film er man tilmed heller ikke bleg for at slå bærende karakterer ihjel - sågar et barn. 

Det er fokusset på børn, der giver antydningen af, at denne film er mere familievenlig end de forrige, men man skal altså ikke lade sig narre. Selvom skuespillet til tider hænger, netop fordi man benytter sig af børn, så er det faktisk nogle søde og talentfulde drenge, man har hyret, og deres rejse får generelt filmen til at føles som en eventyrfilm.

Præcis som med de to andre film i Daimajin-serien, så er billedkvaliteten i top, og kulisserne og formidable. Det samme er kostumer og rekvisitter, der alt sammen skaber en troværdig fortælling i et realistisk univers, hvilket jo er paradoksalt, når filmen handler om en gigantisk stenskulptur, der bliver vakt til live. Men eftersom Daimajin kun optræder til sidst i alle film, så formår man at skabe en virkelighedstro historie med et eventyrligt twist.

Vurdering

Favoritkarakter: Sugitatsu

Plot: 

Karakterer:

Skuespil:

Afslutning:

Det visuelle:

Overordnet karakter: