Jeg er glad for, at man valgte at lave en serie baseret på mangaen Alice i Borderland, efter at anime-serien blev skrottet efter kun tre episoder, så det blev en ret ligegyldig serie. Dog er jeg lidt ærgerlig over, at man har beholdt så mange manga-elementer i en live action serie, så det på mange måder bliver en utroværdig og temmelig forudsigelig serie med karikerede karakterer, der hører det tegnede univers til. Det er utroligt nok de samme stereotype personligheder, der går igen serien igennem, hvor mange også er iklædt latterligt tøj - selv efter de har været flere overlevelsesspil igennem og har haft mulighed for at klæde om til praktisk påklædning.
Derfor er det også svært at forholde sig til, at folk kommer fra den virkelige verden, når de ikke minder om virkelige personer. Og det er også grunden til, at jeg mener, at denne serie ville fungere bedst som anime, men som rigtig serie er den da også et interessant bidrag fra Japan, selvom flere overlevelsesserier ville fungere bedre i den rigtige verden, skønt de alle har det tilfælles at de mangler logik (og netop derfor er det tegnede univers mere oplagt).
Særligt det visuelle er i top, fordi det trods alt er en Netflix-serie, og effekterne er da også gode, selvom det sådan set er den fysiske vold, der er mest overbevisende. Når folk bliver slået og tæsket, ser det jo helt vildt ægte ud, men skuespillet ødelægger det nu og da, fordi folk spiller kliché-typer med uægte personligheder og dermed også væremåder.
Generelt set glemmer karaktererne alt for tit at spørge "hvorfor?", fordi det er klassisk manga, at folk bare accepterer omstændighederne og affinder sig med dem, så det er manglen på mening, forklaringer og en egentlig historie, der trækker serien ned, idet den primært har til formål at underholde ved at chokere, hvilket også er fint, men den slags fungerer bedre i film, hvor man samtidig formår at begrænse dialogen til kun at udgøre det nødvendige. I denne serie er der ufatteligt mange fyldscener med ligegyldig snak, som man aldrig ville tale om, hvis man pludselig var havnet i en parallelverden med overnaturlige elementer.
Når man laver serier, har man mulighed for at fordybe sig i historien og udvikle dens karakterer, hvilket Alice in Borderland ikke udnytter. Eftersom serien blev lavet, efter mangaen blev afsluttet, havde man også mulighed for at udfylde mange åbenlyse plothuller, men i stedet foretager man en en nærmest identisk adaption af det originale materiale. Sæson 2 giver heldigvis svar på alle spørgsmål, men de kommer ret brat og alt for sent, uden at der er blevet lagt op til de sandheder. Og generelt er det en indholdsløs og langtrukken sidste sæson, der blot trækker serien ned med sin tåbelige slutning, hvor referencerne til Alice i Eventyrland bliver for åbenlyse.
Mine favoritøjeblikke er, når man lærer personerne at kende gennem flashbacks, som man desværre typisk ser, når de er ved at miste livet, så det kan være lige meget at lære dem at kende, og på den måde kan man også regne ud, hvem der inden længe vil dø. Derfor er det da også en overfladisk serie uden personlig dybde - snarere en metaforisk, fordi man skal forholde sig til, hvad man er villig til at gøre for overlevelsens skyld. Det kan man som seer ikke rigtig sætte sig ind i, fordi folk bliver sat i spil, der minder om en blanding af Saw og Battle Royale, så moralen drukner i underholdning og den overordnede mangel på dybere mening.
