Dette er en virkelig tragisk og intens serie, fordi den virker så realistisk. Skuespillet er yderst troværdigt, hvilket er en sjældenhed i japanske serier, men i denne har man så sandelig formået at gøre karaktererne og deres handlinger overbevisende, så det er som at følge en historie baseret på virkelige hændelser. Særligt voldsscenerne virker ubehageligt ægte.
Instruktionen er ligeledes mageløs, for der er hele tiden holdt fokus og lagt vægt på de vigtigste elementer, så man har formået at fortælle en komplet og ikke mindst fængende historie på blot fem afsnit, hvor man fordyber sig i det psykologiske ved at forholde sig til Hokuto fra forskellige perspektiver. Dermed bliver man som seer stimuleret til at opfatte ham som både et offer og en skurk, så man har svært ved at danne sig en objektiv mening om ham.
Jeg elsker, når der bliver leget med ens etiske sans på den måde, for verden er ikke bare sort og hvid - heller ikke når det kommer til mordere. For selvom de har foretaget en utilgivelig handling, så er de stadig mennesker med en historie, som har været med til at forme dem. Og Hokutos historie er desværre spækket med så meget tragedie, at man nærmest åbenlyst bliver opfordret til at have sympati med ham. På den anden side er hans forbrydelse også så modbydelig, at man skammer sig over at have ondt af ham, men det er først meget sent, man får at vide, hvad det egentlig er, han har gjort, hvilket er en genial måde at lege med folks moral.
Selvom man fra start af ved, at Hokuto er en dobbeltmorder, så får vi nemlig hans historie at høre, før vi får forbrydelsen af se, så det dermed bliver nemmere at betragte ham som et menneske. Dette er også hans forsvarsadvokats taktik, og man får dermed også indblik i det emotionelle spil, der foregår i en retssal, hvor loven desværre får lov at blive gradbøjet af omstændigheder, så den i sidste ende ikke er lige for alle.
Der er dog ikke tvivl om, at Hokuto er skyldig, for lige fra begyndelsen ved man, at han har taget livet af to mennesker. Så spørgsmålet er, om han skal idømmes livstid eller dødsstraf. Fortjener han at leve eller at dø? Og dette er et spørgsmål, man stiller sig selv som seer efter at have bevidnet både hans opvækst og forbrydelse, så ved domsafsigelsen må man blot fornemme, om man er tilfreds eller ej. Men i sidste ende er det jo svært, for når man har at gøre med drab, bliver utallige liv ødelagt, og at man kun får lov at høre morderens historie er naturligvis ikke fair for ofrene og deres efterladte.
