Re:Mind

Information

Billeder

Original titel: Re:Mind

Instruktør: Akira Uchikata, Yusuke Ishida & Yusuke Koroyasu

År: 2017

Genre: Mysterie, skole

Antal afsnit: 12 + 1 special

Re:Mind

.

Re:Mind

.

Re:Mind

.

Re:Mind

.

Re:Mind

.

Re:Mind

.

Re:Mind

.

Re:Mind

.

Handling

11 gymnasiepiger vågner op i en besyndelig spisesal, hvor de finder sig selv lænket fast til gulvet. En efter en forsvinder de dog fra rummet, efterhånden som de løser gåden om, hvorfor de er havnet der.

Min mening

Denne serie lyder interessant, og de første afsnit er da også pirrende, men jeg skal da lige love for, at det med tiden bliver en decideret skuffelse med en møgelendig afslutning, så man føler, at man har spildt sin tid. Kvaliteten ved Netflix-serier giver desværre indtryk af, at serier er bedre, end de viser sig at være, og ofte undrer man sig over, hvorfor der overhovedet er blevet investeret i dem. Det var en oplagt chance for at levere spænding med et tiltalende plot, men så ender det med at blive et gennemsnitligt sæbeopera-agtigt drama baseret på skolegøgl med et overforbrug af tøsefnidder.

Castet er såkaldte idols fra en popgruppe kaldet Hinatazaka46, hvor de medvirkende faktisk går under deres rigtige navne. Det forklarer også det amatøragtige skuespil, de karikerede personligheder, identiske pandehår og lidt for polerede udseende. Faktisk ender det popkulturelle element med at overtage handlingen og gøre denne serie til en parodi på ægte TV, fordi det bliver alt for plat og fjollet, som var det i virkeligheden en Disney-serie.

Der er så mange ulogiske aspekter ved handlingen, som ikke giver mening, men man kunne have forklaret dem, hvis man rent faktisk havde forsøgt. I stedet er det, som om man slet ikke har prøvet på at skabe en god serie - man har mest af alt bare lavet en dyr reklame for den medvirkende popgruppe ved at få serien til at handle om dem. Det er kort sagt en serie om teenagere tiltænkt teenagere, og derfor er handlingen lige så overfladisk som karaktererne.

Der er således også indskrevet moraler tiltænkt unge, men det er en meget indviklet og til dels underlig måde at kommunikere dem på. Man skulle slet ikke tro, at pigerne går på sidste år i gymnasiet, for de er umodne, dumme og en samling vattede skrigeskinger, der jamrer, bare lyset går ud. Der er virkelig mange utålelige scener, hvor de opfører sig som pattebørn.

Mest ulideligt er det, når pigerne skændes og klynker i stedet for at arbejde sammen og tænke sig om, for selvom det hele starter ud med, at de ikke har en anelse om, hvad der binder dem sammen, og hvad de har gjort, så skal jeg da lige love for, at der bliver åbnet op for et skab med dusinvis af skeletter, som de af en eller anden grund kun kommer i tanke om, at de har liggende, efterhånden som timerne går, og de rent faktisk begynder at kommunikere. Det er selvfølgelig for at skabe en sammenhængende handling, der kan bygges videre på, men det er altså en serie med såkaldt anime-logik, og derfor ville den også passe bedre som anime. At se rigtige mennesker opføre sig så urealistisk uden evnen til at tænke logisk giver en virkelig uheldig opfattelse af japanske gymnasiepiger.

Vurdering


Favoritkarakter:
Mirei


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

5/10
Total Page Visits: 9 - Today Page Visits: 1