Dette er faktisk en god film, der på mange områder giver en autentisk skildring af virkelige begivenheder, og det er sådan set også smart at fortælle historien set fra en vesterlændings synspunkt, eftersom filmens primære publikum jo er vesterlændinge.
Dog ender det hele med at køre af sporet og blive lidt for etnocentrisk, når en amerikaner får en alt for central rolle i en historisk hændelse, der handlede om et opgør mellem to japanske fløje, for sandheden er, at han ingen plads har i den historie, så at Tom Cruise skal deltage i det endelige opgør med de sidste samuraier er simpelthen bare for fjollet, og det gør bare filmen til et klassisk eksempel på moderne imperialisme med den hvide frelser. Så bevæger filmen sig altså for meget over i fantasi, så den bliver fuldkommen utroværdig.
Dog gør Tom Cruise det faktisk godt, men hans rolle er alt for dominerende, når man tænker på, at det egentlig er Japan, der er historiens grundfokus. Og filmen er jo meget tro mod den japanske kultur og historie med virkelig flotte kulisser, kostumer og fantastiske kampscener, der virker meget ægte. Tom Cruises karakter fungerer i første omgang som vidne, og det havde fungeret bedre, hvis han havde bevaret den plads, så filmen kunne fungere som en historielektion med ham som skildreren.
I stedet ved seerne ikke, hvad der er sandhed og hvad der er fantasi, med mindre man har kendskab til de virkelige begivenheder, som handlingen bygger på. For det er nu engang sandt, at Japans samuraier blev udryddet - men der var ikke en vesterlænding i blandt dem, som var villig til at udvise selvopofrelse for en fremmed kultur. Det må siges at være hardcore integration på et alt for eventytligt plan.
