Denne film er kendt for at være en af de mest kontroversielle, der nogensinde er lavet. Og det skyldes faktisk ikke dens emne, men derimod dens indhold, der er temmelig ubehageligt, idet der både er dyremishandling, en ægte obduktion og meget grafiske effekter af tortur i uhørt format, som de færreste nok kan holde ud at se.
Det værste af det hele er jo egentlig, at filmen er baseret på virkelige hændelser, så selvom den er afskyelig at se, så bliver man nødt til at forholde sig til, at der er en mening med det. At læse om rædslerne fra anden verdenskrig giver jo ikke noget billede på dem, og derfor kan det være svært at forestille sig dem. Så selvom det måske kan virke som en eksperimentel splatter-film, så er det en film med et dybereliggende budskab, og man ser tydeligvis dette i den symbolske afslutning, til trods for at eksperimenterne nok mest har til formål at chokere frem for at informere.
Jeg formoder, at filmen fik tilladelse til at blive lavet, fordi det umiddelbart lyder som en propagandafilm, men instruktøren har faktisk været god til at forholde sig neutral og gøre de japanske soldater menneskelige, selvom de øverstbefalende samtidig udsætter krigsfanger for ekstreme eksperimenter. På den måde viser han, at soldater jo egentlig også er ofre for eksperimenter, idet de blot er brikker i en krig, som andre fører.
Det er dog tydligt, at det er en amatørproduktion, for selve kvaliteten minder mere om noget fra 70'erne, selvom effekterne er rimelig overbevisende. Det er også lidt underligt, at det er kinesere, der spiller japanere, men det sjoveste er nu engang, at alle stemmer er blevet lagt på efter indspilningen, og det er åbenlyst, at det ikke er alle skuespillere, der taler med deres egne stemmer. Det er endda kvinder, der lægger stemmer til drengene.
Jeg vil ikke kalde det en god film, for handlingsmæssigt er der ikke meget at komme efter, men jeg vil sige, at det er en nødvendig film, fordi man aldrig skal glemme fortiden - og især ikke de rædsler, som man bør tage ved lære af.
