Nanpo-øerne

Nanpo-øerne ligger i Stillehavet og består af de to øgrupper Izu-øerne og Bonin-øerne samt en række mindre ubeboede vulkanøer, der tilsammen tilhører det japanske territorium som en del af Tokyo-præfekturet. Izu-øerne ligger nærmest de japanske hovedøer og består af mere end et dusin øer, hvoraf 9 af disse er beboet, hvilket drejer sig om Izu Oshima, Toshima, Shikenejima, Nijima, Kozushima, Miyakejima, Mikurajima, Hachiyojima og Aogashima. Tilsammen bor der omkring 25.000 indbyggere på Izu-øerne, og der går naturligvis både til de beboede øer fra blandt andet Tokyo, da nogle af disse også er populære turistattraktioner.

Længere mod sydvest ligger Bonin-øerne, der også er kendt som Ogasawara-øerne, og ud af de mere end 30 øer i denne øgruppe er kun 2 af dem beboet (Chichijima og Hahajima), hvilket er forklaringen på, at Bonin faktisk stammer fra ordet "bunin", der betyder "ubeboet". Blandt de andre øer finder man blandt andet vulkan-øen Iwo Jima. Bonin-øerne er hjemsted for omkring 2500 mennesker og mange unikke dyrearter, så de blandt andet er kendt som Orientens Galápagosøer, og i 2011 blev de da også optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Oprindeligt var det Storbritannien, der havde gjort krav på øerne, men de blev i 1800-tallet overdraget til Japan. Ligesom med Izu-øerne, er det muligt at sejle til Bonin-øerne fra Tokyo, men fordi de ligger 1000 kilometer væk, så går der kun skibsafgange en eller to gange om ugen, og turen dertil tager et døgn.

Herunder kan du klikke dig videre til udvalgte steder på Nanpo-øerne. Du kan også scrolle videre til det interaktive kort nederst på siden og klikke på ikonet i venstre hjørne for at se en samlet oversigt over de enkelte seværdigheder og deres placering.

 

Udvalgte seværdigheder på Nanpo-øerne

Mihara-bjerget

Oyama-bjerget