Hen mod slutningen på Anden Verdenskrig foretog USA adskillige bombetogter med fly i flere byer rundt om i Japan med det formål at ramme fjenden på hjemmebane og dermed udrette skade på krigsudstyr såvel som samfundet generelt for på den måde at svække Japan som nation. En af de byer, der blev udpeget som mål for bombeangreb, var storbyen Kumamoto på Kyushu, der allerede blev ramt af bombetogter den 21. november 1944, da 80 bombefly deltog i det første angreb på Kumamoto-præfekturet. Dette fandt imidlertid sted klokken 10 om formiddagen, så man havde allerede observeret bombeflyene, så indbyggerne i Kumamoto kunne evakuere, hvorved antallet af døde begrænsede sig til 4 ofre, mens 5 andre blev såret.
I løbet af 1945 blev Kumamoto igen udvalgt som mål for flere bombeangreb, fordi der var tale om en storby med industri og en vigtig jernbanelinje. I foråret 1945 blev Kumamotos fabrikker derfor bombet af flere omgange, indtil byen blev udsat for et storstilet bombetogt natten til den 2. juli, da mere end 150 bombefly deltog i et næsten to timer langt angreb, hvor der blev kastet over 1000 tons sprængstof ud over byen, hvilket endte med at ødelægge 11.000 bygninger svarende til en femtedel af Kumamoto. 469 mennesker mistede livet, mens 552 blev såret, og 43.000 stod efterfølgende uden tag over hovedet.
Kumamoto ville blive udsat for endnu et stort angreb den 10. august, hvor byens borgmester desuden omkom af dysenteri, hvilket var en af de følgesygdomme, som befolkningen kom til at lide under efter det første bombetogt, så mange altså blev indirekte ofre for dette. Da krigen sluttede lå 30 % af Kumamoto i ruiner, og over 600 personer havde mistet livet som følge af bombetogter.