Kasa er den japanske betegnelse for stråhatte, hvilket før i tiden var den mest populære form for hovedbeklædning, når man var på farten, idet hattene primært havde til formål at beskytte en mod vejret. Med tiden er brugen af kasa blevet erstattet af moderne hatte såsom kasketter og bøllehatte, men de traditionelle stråhatte produceres og anvendes imidlertid stadig, eftersom de blandt andet bæres af pilgrimme, markarbejdere og religiøse folk. Herudover bærer folk også kasa under festivaler, hvor der tilmed kan gøres brug af stråhatte forbeholdt festivaler.
Kasa fandtes i forskellige udgaver og havde ikke blot forskellige formål - nogle typer var også forbeholdt bestemte personer. Selvom de fleste udgaver var lavet af strå, så fandtes der eksempelvis også kasa fremstillet af lakeret papir, læder eller metal, idet disse som regel blev båret af krigere, som altså have behov for at beskytte deres hoved, hvis de ikke havde en hjelm. Ellers kunne hatten tages af og benyttes som skjold. Selv når man ikke befandt sig i kamp var det normalt at bære disse hatte, da der som regel var påmalet et sejl tilhørende den klan, man var en del af, og derfor blev de også båret af officielle repræsentanter samt ledere - også fordi at der var tale om en noget finere udgave af en almindelig stråhat, som trods alt blev spaltet og beskidt med tiden, så de ofte måtte skiftes ud.
Af den grund var stråhatte en temmelig almindelig handelsvare i det feudale Japan, hvor strå var et udbredt naturmateriale, som alle kunne komme i besiddelse af. Derfor var der også mange, der lærte at flette deres egne hatte, hvilket blandt andet kunne gøres som fritidsbeskæftigelse, hvor mange også lavede deres egne sandaler ud af strå, der naturligt er vandafvisende. Stråene stammede typisk fra risplanter, bambus og siv, men ellers kunne man også benytte bark. De fleste stråhatte var også påsat stropper, så de kunne bindes fast til hovedet, hvormed man undgik, at de blæste væk.
Brugen af stråhatte kom til Japan via Kina, og med tiden opstod altså forskellige typer baseret på form eller anvendelse, hvoraf der blandt andet kan nævnes:
Fujigasa: En stråhat navngivet efter Fuji-bjerget, fordi den har samme form som dette. Blev blandt andet båret af folk, der tilbad Fuji-bjerget, men var også udbredt blandt markarbejdere.
Ichimegasa: En bred stråhat med en forhøjning på toppen. Blev typisk båret af omrejsende kvinder såsom handlende, og derfor kunne man påsætte et slør rundt om hatten, så man for det første kunne afskærme sig mænds blikke, men samtidig holde sig beskyttet fra insekter og undgå at ens kimono blev snavset af støv eller vand.
Ichimonjigasa: En lille flad stråhat, der havde til formål at beskytte hovedbunden mod solen. Derfor blev den typisk båret af mænd under et større følge udendørs, men kunne også bæres af omrejsende kvindelige kunstnere for at beskytte deres ansigt mod solen.
Jingasa: Hatte lavet af læder, lakeret papir eller metal. Blev båret af samuraier og ashigaru i kamp for at beskytte hovedet, men blev også båret af officielle repræsentanter for en klan eller daimyo i det offentlige rum, idet der som regel var påmalet et segl, så man kunne se, hvem folk repræsenterede.
Roningasa: En kegleformet stråhat, som gik ned over hovedet, ag hvilken grund den var udstyret med kighuller. Blev som regel båret af herreløse samuraier kendt som ronin. En lignende model blev senere benyttet til fanger i fængsler, når de blev transporteret rundt, så de ikke kunne få en fornemmelse af deres omgivelser eller genkende eller signalere til hinanden.
Sandogasa: En kuppelformet stråhat med en flad spids. En populær hat for rejsende mellem de tre byer Osaka, Kyoto og Tokyo, fordi den kunne skærme for sol og regn og forblive stabil på hovedet med sin flade underside.
Sugegasa: En bred kegleformet stråhat, der beskytter mod sol og regn ved blandt andet at lade vandet glide af. Er stadig populær i dag og anvendes blandt andet af pilgrimme med sutravers skrevet på toppen.
Takuhatsugasa: Bred kuppelformet stråhat, som endnu bæres af munke, pilgrimme og markarbejdere, idet den kan skærme for både sol og regn. Særligt populær blandt munke, fordi den skærmer udsynet og dermed bryder ens sanselige forbindelse til omverdenen, hvorved den egner sig til meditation. Kaldes for takuhatsugasa, fordi munke bærer denne type stråhat, når de tigger i det offentlige rum - en aktivitet kendt som takuhatsu.
Tengai: En krukkeformet stråhat, der dækker hele hovedet, af hvilken grund den er udstyret med kighuller. Blev båret af munkene kendt som komuso, der agtede at skjule deres identiet og dermed bryde kontakten til omverdenen, så de kunne vandre rundt og meditere ved at spille på shakuhachi.
Torioigasa: En "taco"-formet stråhat, der er lagt ned over hver sin side af hovedet. Blev oprindeligt brugt af folk, der jagede fugle væk fra marker, men blev senere overtaget af kvindelige kunstnere. Benyttes blandt andet stadig i dag af dansere under særlige festivaler. Formen inspirerede med tiden en type jingasa kendt som nirayamagasa, som blev lavet af sortlakeret papir og båret af militærfolk, landmænd og købmænd.
