Okkupationen

Okkupationen

Den 2. september 1945 valgte Japan officielt at erklære sig for taber af Stillehavskrigen og dermed overgive sig under Anden Verdenskrig, der således sluttede. Kejser Hirohito havde allerede proklameret landets overgivelse den 15. august, efter at Japan var blevet ramt af to atombomber, og denne dag betragtes sådan set som dagen, hvor Japan tabte krigen, selvom den formelle overgivelse først fandt sted to uger senere. Denne foregik nemlig ved at underskrive en aftale, der først indebar forhandlinger, så man i fællesskab kunne blive enige om, hvilke konsekvenser overgivelsen ville have for Japan. Og dette inkluderede blandt andet, at alt Japans krigsudstyr skulle destrueres eller overdrages til de allierede styrker, ligesom man ville sigte efter at demokratisere det japanske samfund med udgangspunkt i den Vestlige styreform. Det var nemlig USA, der overtog kontrollen over Japan, der for første gang i historien blev underlagt en anden nations magt, hvorimod de japanske territorier enten blev befriet eller delt mellem USA og Sovjetunionen, hvilket eksempelvis var tilfældet med Korea, som blev splittet i to, hvorpå Sydkorea gennemgik samme samfundsudvikling, som man oplevede i Japan.

Mens flere af Japans territorier med tiden blev givet selvstyre, så var dette også planen med Japan. Men der var tale om en proces, som nøje skulle overvåges fra USA’s side, og derfor forblev Japan okkuperet frem til 1952, hvor okkupationen officielt sluttede den 28. april 1952 – dog fortsatte USA med at besidde kontrollen over Iwo Jima frem til 1968 og Okinawa frem til 1972. Den dag i dag findes der imidlertid flere amerikanske militærbaser rundt omkring i Japan – særligt på Okinawa, for en af konsekvenserne ved at tabe Anden Verdenskrig var nemlig, at Japan allierede sig med USA, men samtidig blev det via lov forbudt for Japan at deltage i krig. Okkupationen betød også, at brugen af de japanske flag i en periode blev bandlyst, og at anvendelsen af kyokujitsuki (flaget med de 16 stråler) blev begrænset, eftersom det primært var dette flag, som Japan havde benyttet sig af under sin krigsførelse.

I 80 måneder var Japan underlagt det amerikanske militærs kontrol, og der var derfor tusindvis af amerikanske soldater i Japan, hvor man hjalp til med at genopbygge samfundet, efter at landet var blevet lagt i ruiner grundet et utal af bombetogter. Mens mange japanere erkendte nederlaget og accepterede amerikanernes hjælp, så var der dog andre, der stadig betragtede amerikanerne som en fjende og derfor mødte dem med modstad. Selvom de amerikanske soldater var blevet bedt om at opføre sig ordentligt, så var der stadig eksempler på, at soldater udnyttede deres magt ved blandt andet at genere japanerne og voldtage kvinder, ligesom der tilmed blev registreret drab på uskyldige. Generelt blev den civile befolkning dog overladt til sig selv, men der var også mange kvinder, der var tiltrukket af de amerikanske soldater og endte med at få børn med dem, så man i efterkrigstiden så en stigning i antallet af halvjapanere. Grundet frygten for voldtægter, så fik de amerikanske tropper dog stillet prostituerede til rådighed, hvilket hurtigt blev afskaffet grundet udbredelsen af kønssygdomme, og prostitution blev senere forbudt.

USA overtog også kontrollen over de japanske medier, hvilket førte til censur, der blandt andet nedtonede omtalen af voldtægter og overgreb på civilbefolkningen. I 1947 blev fri tale imidlertid indført i Japan, da landets første grundlov blev iværksat den 3. maj. Dette var blot en af de demokratiske værdier, man forsøgte at implementere i det japanske samfund, men eftersom det var USA, der stod for at indføre disse, så var det også amerikanske værdier, der blev taget udgangspunkt i, og derfor blev porno eksempelvis underlagt censur, så det selv den dag i dag er forbudt at vise kønsorganer i japansk porno. Amerikanske produkter og mode blev også udbredt i Japan, hvor de sidste feudale værdier i sandhed gik tabt, da landet indtrådte i den teknologiske tidalder. På samme måde blev det japanske sprog stærkt præget af engelsk, hvorfra man siden har hentet et utal af låneord.

Selvom Japan var underlagt amerikansk kontrol, så besad man faktisk en høj grad af selvkontrol, idet man blandt andet havde en regering under okkupationen, der kunne træffe politiske beslutninger med vejledning fra USA. Det første folkevalg fandt sted allerede i 1946, hvor kvinder for første gang kunne stemme. Japan skulle imidlertid vænne sig til at være en demokratisk nation, så den første tid var turbulent på den politiske arena, inden man med tiden fandt sig til rette som et folkestyre baseret på det amerikanske demokrati. Allerede under okkupationen formåede Japan at rejse sig efter Anden Verdenskrig, og i de kommende årtier oplevede man et økonomisk mirakel, der ville gøre nationen til den anden største økonomi i verden, hvilket var med til at udbrede en positiv tilgang til USA og Vesten, som man i høj grad så op til, fordi man med beskyttelse fra USA kunne fokusere på at styrke økonomien og opbygge samfundet. Men den vedvarende okkupation af Okinawa var også med til at skabe modstand grundet sager om voldtægt og drab samt dødsulykker, der blev ved med at svække forholdet til USA. Nogle af de største folkedemonstrationer i efterkrigstidens Japan har således fundet sted grundet det endnu nære samarbejde med USA, og der opstod ligeledes en lang række af modstandsgrupper, der gik imod demokratiseringsprocessen ved eksempelvis at udføre angreb rettet mod staten, politiske instanser og sågar civile.

Perioden efter Anden Verdenskrig var meget kaotisk, idet Japan bogstavelig talt lå i ruiner, hvilket både betød, at det japanske folk levede i fattigdom, ligesom man havde tabt en krig og dermed havde brug for at finde sig selv på ny. Under okkupationen var der af den grund mange hjemløse i Japan, hvor familier var blevet splittet, fordi soldater var omkommet i udlandet, mens andre var blevet dræbt i bombetogter. Forældre havde mistet deres børn, børn havde mistet deres forældre, kvinder var blevet enker og hjemvendte soldater kom hjem til ødelagte byer, hvor deres familier var døde. Over 5 millioner udstationerede japanere forlod de japanske territorier og vendte tilbage til et Japan i krise, hvor psykiske sygdomme blev et problem sammen med alkohol- og stofmisbrug. Særligt amfetamin endte med tiden med at blive et samfundsproblem, ligesom man oplevede hård kriminalitet, der fik mordraten til at stige. Et utal af indbyggere oplevede personlige tragedier af ufattelig karakter under okkupationen, fordi man fokuserede på samfundet og ikke dets indbyggere – de var derimod et værktøj, der skulle være med til at genopbygge Japan, så der var ikke rigtig fokus på velfærd, hvilket da også var med til at præge sammenholdet og den japanske arbejdsmentalitet.

Okkupationen betød desuden, at den japanske kejser mistede sin guddommelige status, hvilket i høj grad havde været med til at styrke japanernes krigslyst under Anden Verdenskrig, fordi man anså Japan og det japanske folk for at nedstamme fra guderne. Derfor blev shintoismen afskaffet som statsreligion, så religion og stat blev splittet, hvilket samtidig skulle være med til at svække nationalismen på samfundsplan. Kejseren fik dog lov at besidde tronen, men han har siden fungeret som et symbol i Japan, hvor man ikke desto mindre stadig har en opfattelse af, at han er guddommelig, da det trods alt er den holdning, der optræder i historiebøgerne – dog fik fjerne slægtninge i kejserslægten fjernet deres royale status, og det samme får kvinder i den royale slægt, når de gifter sig.

USA var også med til at indføre menneskerettigheder, ligestilling og fri ejendomsret, ligesom forskellige instanser blev indrettet efter de amerikanske versioner – heriblandt uddannelsessystemet og retssystemet. Det er også fra USA, man har hentet flere traditioner, hvilket inkluderer mærkedage som jul og valentinsdag. Men desværre har det tætte samarbejde med USA og den kulturelle påvirkning derfra også ført til, at man i Japan ofte anser USA for at være lig med Vesten – altså at USA kan benyttes som en repræsentant for Vesten og dennes værdier samt levevis, hvilket vil sige, at japanerne ikke altid er opmærksomme på, at der nu engang er stor forskel på eksempelvis Europa og USA.

Total Page Visits: 171 - Today Page Visits: 1