Ryukyu-folket - også kendt som Ryukyuanere - er det oprindelige folkefærd på Ryukyu-øerne, der i dag består af Okinawa-øerne samt Amami-øerne, Tokara-øerne og Osumi-øerne knyttet til Kagoshima-præfekturet. Dette folkefærd er kendetegnet ved at have en arvemasse, der adskiller dem fra det moderne japanske folk kendt som Yamato-folket, idet dette opstod, da det indfødte folk på de japanske hovedøer begyndte at forplante sig med indvandrere fra det asiatiske fastland. På Ryukyu-øerne blev man derimod ikke påvirket af indvandring i lige så høj grad, hvorved Ryukyu-folket kunne forblive et oprindeligt folkefærd, som sådan set stadig eksisterer, så der i dag er tale om den største minoritetsgruppe i Japan med omtrent halvanden million individer. Dog er Ryukyu-folket ikke anerkendt som en minoritetsgruppe, men derimod et indfødt folk tilknyttet det japanske territorium - altså har de status som japanere. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfra de første mennesker ankom til Ryukyu-øerne, idet de godt nok deler genetik med det japanske stenalderfolk, der dog havde sin oprindelse fra det asiatiske fastland, så der sagtens kan være tale om en separat gren fra et oprindeligt fælles folk.
Ryukyu-folket blev imidlertid påvirket af andre asiatiske folkefærd - inklusiv det japanske folk, der blandt andet indvandrede til Ryukyu-øerne under Heian-perioden, hvor man grundet det subtropiske klima havde en helt anden kultur, der ikke var præget af landbrug i lige så høj grad, så man heller ikke producerede og spiste ris. Ryukyu-folket levede dog i klaner og havde deres eget separate sprog, der menes at være en del af den japoniske sprogstamme sammen med japansk, selvom de to sprog adskiller sig fra hinanden. Ryukyu-folket levede imidlertid på forskellige øer og havde derfor også forskellige dialekter, som faktisk adskilte sig fra hinanden, så de sådan set kan betegnes som forskellige sprog. Nu om dage har japansk stort set udkonkurreret brugen af disse sprog, så de er på grænsen til at forsvinde.
Ryukyu-sproget havde heller intet skriftsprog, før dette blev bragt til øerne af japanerne, så al historisk og kulturel viden indtil da var blevet overleveret mundtligt og først kunne skrives ned efter introduktionen af skrifttegn fra Japan. Dette betyder også, at der er en del myter tilknyttet Ryukyu-folket, der historisk set har været dyrkere af naturreligion, ligesom man på de japanske hovedøer har haft shintoismen. Ryukyu-folkets religion var præget af tilbedelse af forfædrene og troen på ånder og guder i naturen, hvor hellige steder kaldes for utaki. Og eftersom man mente, at det var kvinder, der besad spirituelle egenskaber, så var det også kvinder, der fungerede som shamaner og udførte ritualer. Disse kaldes for noro og var tilknyttet klaner eller landsbyer som et medium mellem mennesker og guder.
På Okinawa blev flere klaner med tiden samlet under et fælles kongerige kendt som Kongeriget Ryukyu, hvilket er opdelt i dynastier, men det vides ikke, hvornår dette tog sin begyndelse grundet manglen på skriftlige kilder. Ifølge en myte var det skabelsesguden, Amamikyu, der skabte Ryukyu-øerne, og sammen med en anden gud fik hun efterfølgende børn i skikkelse af mennesker, som begyndte at befolke øerne. Efter nogle generationer kom den første konge, som grundlagde Tenson-dynastiet, der bestod i 25 generationer, der regnerede i over 17.000 år. Dette er i sig selv et bevis på, at der er tale om en legende, så officielt set besteg den første konge tronen i 1187 med etableringen af Shunten-dynastiet.
Kongen besad dog ikke magten over hele Okinawa, hvor der var tre stridende klaner, som dog blev forenet under Sho-dynastiet i 1429, hvor man siger, at Kongeriget Ryukyu officielt tog sin begyndelse, da det også var herfra, flere andre øer blev underlagt dette. På dette tidspunkt havde man også knyttet stærke bånd til Kina, hvorfra mange kinesere rejste til Kongeriget Ryukyu for at modernisere kulturen ved blandt andet at introducere effekter, påklædning og etikette, men det var dog Japan, der besluttede sig for at invadere og overtage øerne, hvilket blev gjort på alternativ vis, da Shimazu-klanen i 1609 rejste til Okinawa med 3000 mænd ombord på 100 skibe. Med disse angreb man Ryukyu-øerne og overvandt dette, da kongen overgav sig. Shimazu-klanen stammede fra Kagoshima-præfekturet, og det var på den måde, de nordlige Ryukyu-øer blev knyttet til dette, mens resten af øerne forblev under et selvstændigt styre, selvom de i teorien var blevet overtaget af Japan og derfor blev omtalt som en japansk provins. Da Japan efterfølgende lukkede sine grænser for kontakt med udlandet, fungerede Ryukyu-øerne således som et mellemled hvorfra man endnu kunne handle med udlandet, idet Ryukyu-folket endnu kunne sejle til andre lande.
Ryukyu-øerne blev i høj grad påvirket af japansk kultur fra 1600-tallet og frem til 1872, hvor Japan officielt valgte at gøre krav på øerne som en del af det japanske territorium, hvilket skete ved, at Kongeriget Ryukyu blev opløst, da dette blev omdannet til Okinawa-præfekturet i 1879, hvor den sidste konge blev tvunget til at forlade sit folk og flytte til Tokyo. Hans slægtninge sørgede for at bevare den adfærd, der kendetegnede den royale slægt fra Kongeriget Ryukyu, indtil de i sidste ende opgav denne og begyndte at opføre sig som almindelige japanske aristokrater. På Ryukyu-øerne begyndte folket ligeledes at indordne sig efter de japanske værdier, efterhånden som disse blev bragt til øerne sammen med de mange japanere, der besluttede sig for at rejse dertil for at modernisere befolkningen ved at påtvinge dem en ny levevis - i samme periode hvor Japan selv var i gang med en omfattende moderniseringsproces. I generationer sørgede folk dog for at holde traditionerne i live på Ryukyu-øerne, men efterhånden blev disse ofre for den japanske dominans, og under og efter Anden Verdenskrig led Ryukyu-kulturen endnu et knæk, da den amerikanske okkupation satte sit præg på Okinawa-øerne, der i dag er et af de mest multikulturelle steder i Japan, hvor det oprindelige folks kultur endnu eksisterer og derfor er med til at gøre denne del af Japan unik i forhold til resten af landet.