Sakoku

SakokuSakoku kan oversættes til “lukket land” og var en isolationspolitik, der lige netop havde til hensigt at lukke Japan af fra resten af verden, hvilket blev muligt grundet nationens status som et ørige. Sakoku blev iværksat af Tokugawa-shogunatet, under Iemitsu Tokugawas styre, i 1630’erne og varede i 220 år frem til 1853, hvor kommandør Matthew Perry ankom med en flåde fra USA og truede Japan til at åbne sine grænser for handel med omverdenen. Japan etablerede imidlertid kontakt til Vesten allerede i slutningen af 1500-tallet, hvor de første europæere ankom til landet.

men dette var dog også en periode præget af kolonisering, og med europæere kom ikke blot nye produkter og opfindelser, men også nye ideologier og verdenssyn i form af kristendommen og dennes dogmer. På få år lykkedes det for europæiske missionærer at etablere et kristens minoritetssamfund i Japan, hvor Tokugawa-shogunatet blev mere og mere opmærksom på tendensen, samtidig med at de fik kendskab til resultatet af koloniseringen i resten af verden, hvor lande på stribe var blevet overtaget af europæere, så for at forhindre at Japan blev endnu et offer for imperialismen, valgte man at tage drastiske metoder i brug ved både at forbyde kristendommen og lukke de japanske grænser af for kontakt med udlandet.

Udlændinge blev fordrevet fra Japan, mens japanske kristne blev tvunget til at frasige sig deres tro, og hvis de nægtede, blev de i stedet henrettet, for det blev samtidig forbudt for japanere at forlade landet. Til trods for at man førte en isolationspolitik, så var det dog ikke ensbetydende med at interaktion med udlandet fuldkommen ophørte. I Nagasaki valgte man nemlig at anlægge en havn på den kunstige ø Dejima, hvor kontrolleret handel med omverdenen kunne foregå under opsyn fra myndighederne. Fra Vesten tillod man dog kun hollandske skibe at ankomme til Japan, og det var derfor via Holland man fik mange europæiske produkter og ny viden indenfor medicin og teknologi, så selvom Japan som sådan var en isoleret nation, så betød det ikke, at tiden gik i stå. Kulturen forblev dog nogenlunde statisk i over 200 år, så da man i Japan åbnede grænserne op i slutningen af 1800-tallet, førte dette til en ekstrem omvæltning i samfundet, der endnu befandt sig i den feudale tidsalder, mens industrialiseringen på dette tidspunkt prægede Vesten. I løbet af få årtier kollapsede shogunatet, samuraikulturen blev opløst, og de fleste af landets borge blev revet ned, da man i Japan begyndte at modernisere sig selv i et drastisk tempo i forsøget på at nå op på Vestlig standard. Man adopterede forskellige aspekter ved Vestlig kultur såsom påklædning, demokrati og filosofi, mens mange japanere blev sendt ud i verden for at suge viden derfra til sig, så man kunne gøre Japan til en mægtig nation på højde med USA og Europa.

Sakoku satte på mange måder sit præg på Japan. Nationen har endnu den dag et vist forbehold over for udlændinge og er et af de mest homogene samfund i verden grundet den strenge indrejsepolitik. Her finder man desuden et af de mindste kristne mindretal i Asien, og mange af de kristne miljøer har hjemme på Kyushu, da det var her europæiske missionærer i sin tid ankom til Japan. Eftersom det var USA, der tvang Japan til at åbne grænserne op, så var det desuden amerikansk kultur, der blev gjort til det primære ideal, hvilket desuden etablerede et stærkt forhold mellem de to nationer, hvilket blev yderligere forstærket, da Japan blev okkuperet af USA efter at have lidt et nederlag under Anden Verdenskrig. Selvom Japan var lukket af for omverdenen, så lykkedes det desuden for flere udlændinge at komme til Japan i Sakoku-perioden, hvor nogle integrerede sig og levede resten af deres liv, men ved ankomsten til Japan blev langt de fleste dog fordrevet med det samme.

Total Page Visits: 506 - Today Page Visits: 1