Shuriken var en type kasteskyts, som blev anvendt i det feudale Japan. Den mest kendte type er nok kastestjerner, men shuriken fandtes i mange forskellige former og størrelser, der alle havde det tilfælles, at våbnene nemt kunne gemmes væk, så det ikke var til at se, at man var i besiddelse af dem. Direkte oversat betyder shuriken nemlig noget i retning af "et våben, der er skjult i hånden". De blev dog ikke båret i hånden, men kunne gemmes rundt omkring på ens tøj såsom i ærmet, i bæltet eller i strømperne, så man hurtigt og ubemærket kunne erhverve sig en shuriken i bestemte situationer. Nu om dage forbindes shuriken mest med ninjaer, fordi det er den type våben, som ninjaer typisk anvender i popkulturelle medier, men ninjaer var først og fremmest spioner, så deres brug af våben var begrænset, og i kamp foretrak de våben, som man rent faktisk kunne kæmpe med.
Shuriken var trods alt ikke ret skadelige, så ninjaer såvel som samuraier brugte dem mest som et reservevåben. Eftersom våbnene var lavet af metal, så krævede det nemlig tid og energi at producere dem, men når man kastede våbnet fra sig, mistede man det som regel også, så det var generelt set spild at anvende shuriken som primærvåben. Alternativt kunne man putte gift på en shurikens klinger, så modparten ville blive forgiftet, hvis våbnet ramte vedkommende. Overordnet set fandtes der tre typer shuriken: Boshuriken, der var aflange og spidse. Hirashuriken, der var flade med takker. Og shaken, der var ringformet. Kastestjerner hører altså ind under kategorien hirashuriken, mens boshuriken blandt andet inkluderede nåle og sømformet kasteskyts.
At benytte en shuriken krævede en stor grad af præcision, idet man ikke blot skulle kunne ramme sit mål, men samtidig sørge for, at klingen fik sat sig fast. Ofte skulle dette gøres i blinde - altså uden at man gjorde sin modstander opmærksom på, at man var i besiddelse af en shuriken, før man uden videre lod det flyve ud fra hånden. Derfor var shuriken oftest en taktisk manøvre i kamp for at få modstanderen til at miste fokus, så man kunne foretage et angreb eller sågar flygte fra kampen. Da Japan i slutningen af 1800-tallet afskaffede samuraiklassen, betød dette også, at brugen af våben blev overflødig, så det at kunne anvende shuriken blev en sjældenhed. I dag er der dog stadig nogen, der praktiserer shuriken for at hold teknikken i live, men i mange lande er det forbudt at eje shuriken uden en våbentilladelse.