Sohei

SoheiSohei er den japanske betegnelse for krigermunke – altså mandlige munke, der var tilknyttet en religion, men på trods af dette stadig indgik i bevæbnede konflikter og krige. Sohei var ironisk nok mest buddhistiske munke, der på trods af deres fredelige livssyn faktisk tog del i voldelige opgør og tilmed startede flere af slagsen. Da buddhismen kom til Japan, opstod der nemlig flere forgreninger i form af skoler, hvilket førte til rivaliseringer mellem disse, idet man måtte tilkæmpe sig anerkendelse fra de højere kredse, hvis man skulle modtage økonomisk støtte eller særlige privilegier. Der foregik simpelthen en intern magtkamp mellem de buddhistiske templer, og eftersom den politiske magt oprindeligt befandt sig i Kansai-regionen, så var det også hér, de første sohei så dagens lys, da der opstod konflikter mellem de store templer omkring datidens hovedstæder – heriblandt Kyoto.

Sohei var altså munke, der blev uddannet til at kunne håndtere våben, så de kunne indgå i kamp, når de buddhistiske templer forsøgte at overvinde hinanden i rivaliserende opgør, der nogle gange eskalerede i væbnede konflikter. Et af de templer, hvor man blandt andet uddannede krigermunke var Enryakuji nær Kyoto, hvor man i slutningen af 900-tallet formede den første hær af buddhistiske munke, som var oplært til at indgå i væbnet kamp. Krigermunke kunne håndtere forskellige typer af våben, så da der senere opstod borgerkrige i Japan, allierede flere klaner sig med templer, så deres hære af krigermunke kunne tage del i borgerkrigene sammen med samuraier og ashigaru. Nu om dage eksisterer der en overbevisning om, at munkene kæmpede på egen hånd, men de var blevet trænet til at indgå i en hær og kæmpede derfor side om side med deres egne. Det er også en udbredt forestilling, at munkene kæmpede i deres religiøse dragter, men i virkeligheden var de iklædt praktisk tøj, de kunne bevæge sig i – typisk en hvid klædedrag, og nu og da var de endda iført rustninger. De kunne dog kendes fra samuraier og ashigaru ved, at de havde barberet håret af, hvis de da ikke pakkede hovedet ind i et hvidt tørklæde.

I begyndelsen af 1600-tallet blev Tokugawa-shogunatet etableret, hvilket førte til, at Japan gik ind i en periode præget af fred. Lokale konflikter blev derfor en sjældenhed, og behovet for krigermunke døde således også ud, så disse gik tabt i historien, efterhånden som man i de buddhistiske templer begyndte at bekende sig til religion frem for rivalisering.  

Total Page Visits: 37 - Today Page Visits: 2