Under Anden Verdenskrig invaderede Japan sine asiatiske nabolande, hvor man blandt andet anlagde militærbaser, hvor enheder fra det japanske militær var udstationeret. Blandt disse var enhed 731, der holdt til i byen Harbin i Manchuriet, som var blevet overtaget af Japan allerede i 1931, hvorefter området havde fået status som en dukkestat under navnet Machukuo. Efter overtagelsen af Nanjing i 1939 valgte man ligeledes at anlægge en base hér, som blev kontrolleret af enhed 1644, hvilket var en enhed tilknyttet enhed 731, som officielt var en afdeling for epidemibekæmpelse og vandrensning. Hvad de to havde tilfælles var dog, at der i virkeligheden var tale om tophemmelige forskningsfaciliteter, der samtidig fungerede som fangelejre, hvor man udførte menneskelige eksperimenter og blandt andet fremstillede våben til biologisk krigsførelse.
Enhed 1644 var base for cirka 1500 japanske soldater, men ligesom med enhed 731, så var det primært de overordnede generaler samt forskere, der stod for at udføre de uhyrlige krigsforbrydelser, som stedet blev kendt for at have bedrevet efter afslutningen på Anden Verdenskrig. Soldaterne fungerede derimod som personale, der benyttede sig af stedet som træningslejr, ligesom det var dem, der havde til opgave at holde øje med de krigsfanger, der fungerede som forsøgskaniner i de menneskelige eksperimenter. Dette var både kinesiske soldater såvel som civile og sågar enkelte udlændinge, som var blevet taget til fange, efter Japan havde fået magten over Nanking.
Anden Verdenskrig sluttede i 1945, da Japan kapitulerede til de allierede styrker, og efterfølgende valgte man hos enhed 1644 at destruere alle beviser i form af dokumenter og overlevende fanger, ligesom bygninger blev sprunget i luften, så det på den måde har været svært at finde ud af, hvad man helt nøjagtigt foretog sig på basen i de mere end 5 år, denne var aktiv, og hvor mange mennesker, der rent faktisk mistede livet, idet stedet var i besiddelse af sit eget krematorium, hvor man skilte sig af med døde fanger ved at brænde dem. Dette skyldes dog også, at de japanske soldater ikke tog del i eksperimenterne og derfor ikke vidste, hvad der foregik i forskningsområderne, hvor de var forment adgang. Soldaterne var ikke desto mindre bekendt med, at et stort antal fanger på ugentlig basis mistede livet af uforklarlige grunde efter at være blevet ført ind i de forbudte afdelinger, så der eksisterede trods alt et rygte om, at enhed 1644 lagde grund til menneskelige eksperimenter.
Vidneberetninger fra forskere har dog givet indblik i disse eksperimenter, der blandt andet inkluderede obduktioner og andre kirurgiske indgreb, ligesom raske mennesker blev gasset, forgiftet eller smittet med sygdomme for at se, hvordan de ville reagere. Hos enhed 1644 fremstillede man nemlig forskellige typer af biologiske våben såsom bakteriekolonier, som skulle spredes med brug af lopper eller vandforsyningen. Enhed 1644 nåede tilmed at realisere flere angreb på kineserne, idet man i udvalgte byer spredte sygdomme såsom kolera og byldepest. Biologisk krigsførelse er en krigsforbrydelse, så da man efter krigens afslutning fik kendskab til Japans aktiviteter i Kina, blev de skyldige parter bragt for en krigsdomstol, hvilket kun førte til ganske få domsafsigelser grundet manglen på beviser. Det har særligt været enhed 731, der har været med til at kaste lys over, hvad man foretog sig på de mange militærbaser, der i virkeligheden lagde grund til menneskelige eksperimenter og biologiske forsøg, og derfor er det også enhed 731, der er det mest kendte eksempel af alle.