Massakren på Ballalae Island

Massakren på Ballalae Island

Massakren på Ballalae Island

Den 7. december 1941 erklærede Japan krig mod USA, der officielt gik ind i Anden Verdenskrig, da angrebet på Pearl Habor fandt sted, uden at der på forhånd var blevet advaret om dette. Angrebet var nøje tilrettelagt af Japan, der i samme ombæring valgte at angribe flere britiske territorier i Asien, hvilket ligesom angrebet på Pearl Habor var imod international lov om krigsførelse, idet både USA og Storbritannien på dette tidspunkt forholdt sig neutrale i forbindelse med den anden kinesisk-japanske krig. Blandt de britiske territorier, der blev udsat for angreb, var blandt andet Singapore, der blev angrebet den 8. december 1941 og efter mere end to måneders kamp blev overvundet af Japan den 15. februar 1942.

Dette førte til, at en stor gruppe britiske soldater blev taget til fange, og for flere hundrede af disse var rædslerne desværre ikke afsluttet, idet de alligevel skulle ende med at blive nogle af krigens ofre, da de japanske styrker i slutningen af 1942 besluttede sig for at transportere 517 britiske mænd med til Ballalae Island, der er en del af Salomonøerne, som japanerne ligeledes havde formået at få kontrol over. Hér agtede man nemlig at anlægge en luftbase, og dette skulle Japans krigsfanger stå for at gøre - heriblandt de 517 britiske mænd. Dog var arbejdsforholdene så umenneskelige at mange i det næste halve år omkom af udmattelse, mens endnu flere blev ofre for bombninger foretaget af de allierede styrker, som forsøgte at standse byggeriet, der desværre blev udført af deres egne mænd.

I sommeren 1943 var japanerne begyndt at møde stor modstand fra de allierede, der havde kurs mod Ballalae Island, hvor der på dette tidspunkt kun var lidt under 100 krigsfanger tilbage, da japanerne ganske enkelt besluttede sig for at nedlægge arbejdet og forlade øen i frygt for, at den inden længe ville blive invaderet. Men i stedet for at bringe krigsfangerne med sig, blev disse ofre for en spontan massakre, da de britiske mænd blev samlet og stukket ihjel med brug af bajonetter, hvorpå de blev begravet på øen i en massegrav, som først blev opdaget efter krigens afslutning, da hundredvis af lig blev gravet frem, efter at kinesiske og koreanske krigsfanger kunne berette, at de havde arbejdet på øen, hvor der ligeledes havde befundet sig britiske mænd, hvis skæbne man ikke havde kendskab til.

Fra japansk side havde men nemlig påstået, at mændene omkom, da deres skib sank på havet. Men nu kunne man bevise, at de i stedet var blevet ofre for tvangsarbejde, bombninger og en massakre, hvilket var påstande som blev afvist af alle - foruden den øverstbefalende på øen, Norihiko Ozaki, der i 1946 tilstod, at en massakre så sandelig havde fundet sted den 30. juni 1943. Dog blev hverken han eller nogle andre retsforfulgt for at have stået bag denne.

Total Page Visits: 165 - Today Page Visits: 1