Palawan-massakren

Palawan-massakren

Palawan-massakren

I slutningen af 1941 invaderede Japan Filippinerne, hvilket endte med, at øgruppen blev besat i maj 1942, hvor man samtidig tog krigsfanger i skikkelse af lokale og soldater fra de allierede styrker, som havde været med til at modkæmpe den japanske hær. Blandt disse var 300 amerikanere, som den 12. august 1942 blev sendt til byen Puerto Princesa på øen Palawan, hvor de blev indlogeret i en fangelejr og sat til tvangsarbejde, idet de over de kommende to år anlagde en landingsbane med brug af håndholdt værktøj.

Forholdene var så elendige, og arbejdet så hårdt, at flere mænd omkom, mens andre blev skiftet ud med ny arbejdskraft, der blev fragtet til provinsen fra Manila, hvor halvdelen af mændene blev sendt til i september 1944, så der var godt halvanden hundrede tilbage, da Palawan blev angrebet af de allierede tropper måneden efter. På dette tidspunkt var Japan nemlig begyndt at tabe sine okkuperede områder, og turen var nu kommet til Filippinerne, hvor japanerne valgte at skille sig af med krigsfangerne, eftersom man var overbevist om, at disse ville blive forsøgt reddet.

Den 14. december 1944 simulerede man derfor en luftalarm for at lokke de 150 amerikanere ind i en bunker, hvor de troede, at de søgte i sikkerhed. I stedet blev de dog stimlet sammen, så man kunne henrette dem alle under en massakre, der simpelthen foregik ved, at mændene blev overhældt med benzin, hvorpå der blev sat ild til dem, så de dermed brændte ihjel. 139 mænd omkom, mens kun 11 havde held med at overleve og tilmed flygte, og de blev således vidner, som kunne berette, hvad de havde oplevet, ligesom de tilmed kunne udpege de skyldige, der blev idømt fængseldomme under en krigsdomstol efter afslutningen på Anden Verdenskrig. 

Total Page Visits: 155 - Today Page Visits: 1