Den 3. januar 1977 var en 16-årig dreng på vej hjem fra arbejde i Tokyo, da han kom forbi en telefonboks og hér fandt en uåbnet Coca Cola-flaske, som han valgte at tage med sig hjem. Efter klokken havde passeret midnat, besluttede han sig for at åbne colaen og drikke den, men han bemærkede dog straks, at den smagte sært og skyndte sig at vaske munden med vand. I samme øjeblik fik han det imidlertid dårligt og faldt om, og selvom han omgående blev bragt på hospitalet, så endte han med at omkomme af det, der efterfølgende skulle vise sig at være forgiftning grundet indtag af hydrogencyanid - bedre kendt som blåsyre. En undersøgelse af Cola Cola-flaskens indhold kunne i den anledning konkludere, at det var denne, der var årsagen til forgiftningen, og eftersom den var blevet fundet efterladt i offentligheden, antog politiet, at der ikke var tale om en fejl i produktionen, men derimod en syg persons leg med andres liv.
Denne teori blev bestyrket af, at en 46-årig mand havde fundet en anden fuld Coca Cola-flaske i nærheden af selv samme telefonboks om morgenen den 4. januar, og han begik desværre også den fejl at åbne og drikke denne, hvilket førte til, at han ligeledes blev indlagt og døde af hydrogencyanidforgiftning. Politiet stod således med en mulig dobbeltmorder, og en eftersøgning i området førte til, at man fik lokaliseret en tredje flaske, der stod placeret ved en mønttelefon i offentligheden, og nu begyndte man derfor at advare folk om faren ved efterladte flasker - særligt dem af mærket Coca Cola. Dette lod til at have en effekt, for i de følgende uger oplevede man ingen nye sager - altså lige indtil den 13. februar, hvor en 39-årig mand fra Osaka blev indlagt, efter at han ifølge ham selv havde drukket en cola, som han havde fundet efterladt i det fri. Han havde ganske vist indtaget en lille mængde hydrogencyanid, men det var ikke nok til at slå ham ihjel, og efter endt behandling blev han af den grund udskrevet fra hospitalet. Dagen efter valgte han imidlertid at begå selvmord, så der er spekulationer om, hvorvidt han overhovedet var et offer for den ukendte gerningsmand, der stod bag de to forrige sager, eller om han blot blev inspireret af disse til at tage livet af sig selv. Han havde nemlig kendskab til sagerne og boede i en helt anden landsdel, hvor disse havde udspillet sig.
Allerede dagen efter det mulige tredje tilfælde tog sagen dog en ny drejning, da der på Valentins Dag blev fundet en stor efterladt mængde chokolade, der senere skulle vise sig at indeholde cyanid. Samme dag fandt en mand en pakke chokolade på et toilet, som han valgte at spise, hvorefter han fik det dårligt og blev indlagt med symptomer på maveforgiftning, hvilket han derfor blev behandlet for. Prøver kunne dog påvise, at han havde indtaget cyanid, men kun i begrænsede mængder, så hans liv aldrig var i fare. Politiet fik kendskab til to andre pakker med chokolade indeholdende cyanid, som var blevet efterladt i offentligheden, men om der var tale om en såkaldt copycat, eller om gerningsmanden bag Coca Cola-giftmordene havde skiftet taktik, forbliver en gåde, eftersom sagerne aldrig er blevet opklaret. Disse er med tiden blevet forældede, så ingen længere kan blive dømt, men alligevel har en eller flere gerningsmænd ikke valgt at stå frem.
Umiddelbart efter chokoladefundene i februar 1977 var der ikke længere nogen fund af produkter indeholdende cyanid, men i 1985 skabte en muligvis ny gerningsmand igen panik, da der denne gang blev efterladt drikkevarer i offentligheden, som var blevet tilsat paraquat, hvilket kostede 12 mennesker livet.