Kumajiro Iwabuchi boede med sin kone og fem børn i den lille landsby Kuga i Chiba-præfekturet, hvor han var respekteret og værdsat af de andre indbyggere. Han var dog også kendt for at være glad for damer, og som 35-årig faldt han for en 27-årig kvinde ved navn Kei, der dog ikke var så vellidt i lokalområdet. Hun havde desuden et barn, selvom hun var ugift, men hun havde derimod en elsker, og da Kumajiro fandt ud af dette, gik han den 20. august 1926 amok i vrede, idet han invaderede Keis hjem, hvor han dræbte hende, hvorefter han gik videre til at dræbe både hendes elsker og hendes chef, før han tog flugten fra byen, da politiet mødte op for at anholde ham.
Kumajiro flygtede ud i bjergene, og en enorm menneskejagt gik dermed ind, idet 50.000 personer deltog i eftersøgningen efter ham, men alligevel formåede han at skjule sig, fordi han fik hjælp af indbyggerne fra sin landsby, der lagde mad ud til ham og ledte politiet på vildspor, netop fordi de værdsatte ham og ikke brød sig om Kei. Indbyggerne var derfor på Kumajiros side - selv da han den 11. september dræbte en efterforsker, der kom på sporet af ham, så antallet af ofre steg til fire personer. Eftersom den første halvdel af Kumajiros navn betyder "bjørn", så fik han i medierne øgenavnet Dæmonbjørnen grundet hans ondskabsfulde forbrydelser og det faktum, at han skjulte sig i naturen. Dog udviste medierne også sympati over for Kumajiro, idet man under dækningen af sagen interviewede de beboere, der var på hans side.
Hverken Kumajiro eller landsbyboerne ønskede, at han skulle blive anholdt og retsforfulgt, så man planlagde i stedet at han skulle tage livet af sig selv som en værdig afslutning på hans månedlange flugt. Den 30. september valgte en lille gruppe af de lokale indbyggere derfor at forsamle sig på en gravplads, hvor Kumajiro Iwabuchi ligeledes mødte op, så han kunne få hjælp til at begå selvmord, hvilket blev gjort ved, at han fik udleveret både gift og barberblade, så han kunne skære halsen over på sig selv og på den måde forblødte til døde for øjnene af de fremmødte - heriblandt journalister, der var blevet bedt om at være til stede for at dokumentere hændelsen. Kumajiro havde uden held forsøgt at begå selvmord i dagene før ved at prøve at hænge sig selv og snitte hul i en pulsåre.
Eftersom Kumajiros død var blevet overværet af journalister, så blev historien delt i de japanske aviser. Men eftersom landsbyboerne havde assisteret en eftersøgt morder, mens journalisterne ikke havde grebet ind og forsøgt at fange ham, så blev de alle sigtet og idømt betingede fængselsdomme. Sagen om Kumajiro Iwabuchi har siden været en af de mest omtalte kriminalsager i Japan, fordi den viste, hvordan man i et landsbysamfund var villig til at sætte loyalitet over moral i en sådan grad, at man var villig til at støtte og hjælpe en morder fra at blive pågrebet og dømt, selvom der ikke kunne være tvivl om hans ugerninger.