Kumajiro Iwabuchi boede med sin kone og fem børn i den lille landsby Kuga i Chiba-præfekturet, hvor han var respekteret og værdsat af de andre indbyggere. Han var dog også kendt for at være glad for damer, og som 35-årig faldt han for en 27-årig kvinde ved navn Kei Yoshizawa, der dog ikke var så vellidt i lokalområdet. Hun havde desuden et barn, selvom hun var ugift, men hun havde derimod en kæreste, og da Kumajiro fandt ud af dette, blev han så jaloux, at han blev voldelig over for hende. I juli 1926 blev han derfor idømt fængsel, men da han måneden efter blev løsladt og vendte tilbage til Kuga og blev bekendt med, at Kei stadig var sammen med sin kæreste, antændte dette en voldsom vrede i manden, idet han natten til den 20. august 1926 mødte op ved Keis hjem, og hér dræbte hende ved at tæske hende ihjel for øjnene af hendes tante.
Kumajiro begav sig herefter rundt i landsbyen i søgningen efter kæresten, og på vejen satte han blandt andet ild til et hus og slog en politimand ned og berøvede ham hans sabel. Og denne gjorde han brug af til at dræbe landsbyens overhoved - den 49-årige Iwai Nagamatsu, da Kumajiro bankede på ved hans hus for at spørge, hvor elskeren befandt sig. Kumajiro mistænkte nemlig Nagamatsu for at have ført Kei sammen med en anden mand, og da hans utilregnelige adfærd skabte panik i Kuga, valgte Kumajiro at flygte ud i bjergene, hvorved en enorm menneskejagt gik i gang.
Alligevel formåede han at skjule sig, fordi han fik hjælp af indbyggerne fra sin landsby, der lagde mad ud til ham og ledte politiet på vildspor, netop fordi de værdsatte ham og ikke brød sig om Kei. Mange beboere var derfor på Kumajiros side - selv da han den 11. september dræbte den 24-årige efterforsker, Yutaro Kono, ved at skære halsen over på ham med et segl, da han kom på sporet af ham og forsøgte at anholde ham. Sagen var da allerede forsidestof i flere japanske aviser, som dækkede denne dagligt, og eftersom den første halvdel af Kumajiros navn betyder "bjørn", så fik han i medierne øgenavnet Dæmonbjørnen grundet hans ondskabsfulde forbrydelser og det faktum, at han skjulte sig i naturen, hvor han tilmed havde evnen til at leve i skjul og dermed undgå at blive pågrebet i over en måned.
Hverken Kumajiro eller landsbyboerne ønskede, at han skulle blive anholdt og retsforfulgt, så man planlagde i stedet at han skulle tage livet af sig selv som en værdig afslutning på hans månedlange flugt. Den 30. september valgte en lille gruppe af de lokale indbyggere derfor at forsamle sig på en gravplads, hvor Kumajiro Iwabuchi ligeledes mødte op, så han kunne få hjælp til at begå selvmord, hvilket blev gjort ved, at han fik udleveret både gift og barberblade, så han kunne skære halsen over på sig selv og på den måde forblødte til døde for øjnene af de fremmødte - heriblandt journalister, der var blevet bedt om at være til stede for at dokumentere hændelsen. Kumajiro havde uden held forsøgt at begå selvmord i dagene før ved at prøve at hænge sig selv og snitte hul i en pulsåre.
Eftersom Kumajiros død var blevet overværet af journalister, så blev historien delt i de japanske aviser, der havde været med til at gøre sagen landskendt. Men eftersom landsbyboerne havde assisteret en eftersøgt morder, mens journalisterne ikke havde grebet ind og forsøgt at fange ham, så blev de alle sigtet og idømt betingede fængselsdomme. Sagen om Kumajiro Iwabuchi har siden været en af de mest omtalte kriminalsager i Japan, fordi den viste, hvordan man i et landsbysamfund var beredt på at sætte loyalitet over moral i en sådan grad, at man var villig til at støtte og hjælpe en morder fra at blive pågrebet og dømt, selvom der ikke kunne være tvivl om hans ugerninger, der jo også inkluderede drabet på en politimand.