Et af de mest opsigtsvækkende tilfælde af ungdomskriminalitet i Japan i nyere tid hændte i 1988, hvor en kun 14-årig dreng dræbte sine forældre og bedstemor i Meguro-distriktet i Tokyo. Den 14-årige dreng var enebarn, og han blev derfor tillagt høje forventninger, så han kunne få sig en god uddannelse og dermed blive til noget. Hans far ejede nemlig sit eget byggefirma, men det var i høj grad drengens bedsteforældre, der pålagde både ham og hans forældre et pres, fordi de var af den traditionelle opfattelse, at slægten naturligvis skulle videreføres af den ældste søn. Og eftersom de ikke havde andre børnebørn at sætte deres lid til, blev drengen pålagt en stor byrde i en tidlig alder, hvilket indebar helt særlige regler i hjemmet, hvor han ydermere blev bedt om at fokusere på at lave lektier. Når han fik dårlige karakterer eller prøveresultater i skolen, blev drengen skældt ud, hvilket førte til, at han med tiden blev så træt af tilværelsen, at han ikke kun begyndte at fantasere om at begå selvmord - han begyndte også at overveje at slå sine forældre ihjel, hvilket han endda talte højt om i skolen.
Den 7. juli 1988 fik den 14-årige dreng så et dårligt resultat i en stor prøve, hvilket atter førte til, at han modtog en skideballe, da han kom hjem. Og dette blev så dråben, der fik bægeret til at flyde over, idet drengen efterfølgende ringede til sin ven for at fortælle, at dette var dagen, hvor han ville slå sine forældre ihjel. Hans bedsteforældre boede dog også i huset, men hans bedstefar var bortrejst, så det endte med at blive hans far, mor og bedstemor, der blev ofre for teenageren, da han natten til den 8. juli ringede til sin jævnaldrende ven og bad ham komme forbi klokken 4, så han kunne assistere ham i at slå sin familie ihjel. Dette valgte vennen simpelthen at gøre, men da han mødte op og indså, at der ikke var tale om en spøg, skyndte han sig at forlade huset igen, så den 14-årige dreng på egen hånd måtte slå sin far, mor og bedstemor ihjel.
Dette blev gjort ved, at han invaderede deres soveværelser med en kniv og et baseballbat. Moren blev udset som det første offer, da hendes søn gav sig til at slå hende med battet, imens hun lå og sov. Men da hun begyndte at skrige, kom drengens far til sig selv, og da han så, hvad der foregik, skyndte han sig at konfrontere sin søn, inden han blev stukket ned. Kniven blev herefter anvendt som det eneste våben, da drengen ligeledes stak sin mor, før han begav sig videre til sin bedstemors værelse for at stikke hende ihjel. Derpå lagde drengen sig ind på sit værelse for at læse tegneserier og lytte til musik, inden han i løbet af morgenstunden tog udenfor for igen at mødes med sin ven, der fik at vide, at drengen nu havde slået sin familie ihjel.
Efterfølgende kontaktede drengen så en anden ven, der besluttede sig for at tage et smut forbi huset, så han med sine egne øjne kunne se de tre lig. Men ingen af de to venner valgte imidlertid ikke at indberette forbrydelsen, så om morgenen pakkede den 14-årige dreng en taske med sine forældres opsparing, som han ville bruge på at more sig, nu hvor han omsider var fri. Som ren rutine endte han dog med først at tage i skole, hvor han åbent fortalte om trippeldrabet, og således fik rygtet spredt sig på skolen, hvilket førte til, at teenageren blev anholdt af politiet i løbet af eftermiddagen.
Til trods for at der var tale om et massedrab begået af en kun 14-årig dreng, der således er en af de yngste massemordere i nyere tid, så fik sagen faktisk ikke særlig meget opmærksomhed i Japan, og den bliver ofte overset, når lignende forbrydelser omtales. Oven i det har drengens identitet været holdt hemmelig, fordi han som 14-årig var mindreårig i 1988, og han kunne derfor heller ikke idømmes fængsel. I stedet blev han sendt på en reformskole, hvorfra han blev løsladt som 16-årig i 1991.