Den 23. maj 1979 valgte de to husmødre - 43-årige Eiko Akashi og 32-årige Keiko Mizuno at tage ud for at plukke bregner i bjergene ved byen Nagaokakyo i Kyoto-præfekturet, hvor de begge var ansat i det samme supermarked. Men de to kvinder vendte dog aldrig tilbage fra deres udflugt, så man begyndte derfor en eftersøgning af dem, hvilket resulterede i, at de begge blev fundet døde to dage senere. Dog var de ikke omkommet på naturlig vis, idet de begge var blevet tæsket med talrige slag, inden Eiko var blevet kvalt til døde, mens Keiko derimod var blevet stukket ihjel med en kniv, som endnu sad plantet i hendes krop.
Ved de to kvinders lig fandt man deres rygsække indeholdende deres ejendele, hvilket blandt andet deres punge, hvori der stadig lå penge, samt deres tomme madkasser. Men man fandt dog også et spor i form af en håndskrevet besked på en kvittering, hvorpå der stod: "Vi bliver forfulgt. Hjælp os. Han er en slem mand". Beskeden blev fundet i Eikos lomme, selvom man ikke fandt frem til den blyant, som var blevet anvendt til at skrive denne. Men ud fra teksten tydede det ikke desto mindre på, at de to kvinder var blevet forfulgt af en mand, som tilsyneladende havde slået dem ihjel. Og i Eiko fandt man da også beviser, der bakkede op om dette, idet sædrester indikerede, at hun var blevet voldtaget af en mand.
Men hvem denne mand var er dog aldrig blevet opklaret, idet man aldrig har fundet frem til ham. De to kvinder blev nemlig myrdet, samme dag som de forsvandt, så gerningsmanden var for længst flygtet fra bjerget, der var så tilgroet, at man ikke kunne se, hvilken rute, han havde benyttet sig af, og uden beviser, der kunne føre politiet på sporet af ham, var det umuligt for dem at opstøve ham. Sagen kom således aldrig i nærheden af at blive opklaret, så i 1994 blev den forældet, hvorved ingen er blevet stillet til ansvar for Eiko og Keikos død.