Dobbeltkidnapningen i Madrid

Toru Ishioka og Kaoru Matsuki

I slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne blev flere japanere kidnappet af nordkoreanske agenter, så de kunne træne nordkoreanere til at blive spioner i Japan. I alt 17 japanere er blevet officielt anerkendt som kidnapningsofre, og mange af disse forsvandt fra Japan nær kysten til det japanske hav, hvorfra de nordkoreanske agenter tilsyneladende ankom med både, som de brugte til at fragte folk videre til Nordkorea. Men Nordkorea kidnappede imidlertid også andre nationaliteter i andre dele af verden, hvor de desuden heller ikke holdt sig tilbage fra at kidnappe japanere, og i 1980 fandt en dobbeltkidnapning tilmed sted i udlandet, da to unge japanske mænd blev lokket til at rejse til Nordkorea, mens de befandt sig i Madrid i Spanien. Der var tale om den 22-årige Toru Ishioka og den 26-årige Kaoru Matsuki, der begge var på et udvekslingsophold i forbindelse med deres studier, da de uden videre forsvandt i løbet af maj måned.

De to unge mænd blev udvalgt som mulige kidnapningsofre af to japanske kvinder, som boede i Nordkorea, hvor de havde giftet sig med terrorister fra Japans Røde Hær, der efter en flykapring i 1970 endte med at slå sig ned i Nordkorea. De to kvinder var Yoriko Mori og Sakiko Wakabayashi, der nu arbejdede som udsendte agenter for Nordkorea, og fordi de var japanere, så var det nemt for dem at lokke Ishioka og Matsuki i den fælde, som de allerede begyndte at lægge i løbet af foråret 1980, hvor de tog kontakt til de unge mænd individuelt og dannede et venskabeligt forhold til dem, hvilket udelukkende havde til formål at skabe et tillidsbånd, så det var nemmere for de to kvinder at overtale dem til senere at rejse med dem til Nordkorea.

Ifølge andre japanere, som de fire hang ud med, så foreslog Mori og Sakiko på et tidspunkt, at de alle skulle tage et smut til Wien, men det er uvist, om det var sådan, de fik lokket Ishioka og Matsuki med sig, for en dag var de to unge mænd pludselig væk, og ingen hørte noget til dem før 8 år senere, hvor Toru Ishiokas familie modtog et brev, som var blevet sendt fra Polen. Dette var skrevet af Ishioka, der kunne fortælle, at han opholdt sig i Nordkorea, hvor han var blevet ført til sammen med Kaoru Matsuki, og nu boede med sin kone, der viste sig at være en anden forsvundet japaner, nemlig Keiko Arimoto, som han havde fået et barn med. 

Det var lykkedes for Ishioka at overdrage brevet til en polak, som han tilfældigvis stødte ind i under en indkøbstur i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang. Han bad vedkommende om at sende brevet for ham, når han havde forladt landet, hvilket manden gjorde efter at være vendt hjem fra Polen, og sammen med brevet var der tilmed også billeder fra Barcelona, hvor Ishioka og Matsuki havde været på en udflugt med deres to kidnappere, som optrådte på billederne, hvorved man for første gang kom i besiddelse af håndgribelige beviser for, at de nordkoreanske kidnapninger fandt sted, hvilket indtil da blot havde været en formodning baseret på flere japanere mystiske forsvindinger. Det var dog først i 2002, at Nordkorea indrømmede at stå bag kidnapningerne af i alt 13 japanere, hvor både Ishioka og Matsuki befandt sig på listen over disse, men de var imidlertid ikke blandt de 5 officielt overlevende, der senere samme år kunne vende tilbage til Japan. Ifølge Nordkorea døde Kaoru Matsuki nemlig i en trafikulykke i 1996, mens Toru Ishioka, Keiko Arimoto og deres datter døde af kulilteforgiftning i 1988 - samme år som det famøse postkort blev modtaget.

Mens Ishioka og hans families gravsteder ifølge Nordkorea blev skyllet væk af oversvømmelser, så fik Matsukis familie derimod tilsendt hans knogler som bevis på hans død. Efter DNA-analyser kunne de japanske myndigheder imidlertid konkludere, at knoglerne ikke stammede fra Matsuki, og hans familie går derfor ud fra, at han stadig er i live og opholder sig i Nordkorea, hvor Toru Ishioka og Keiko Arimotos familie ligeledes er af den overbevisning, at deres kære stadig lever.

Total Page Visits: 329 - Today Page Visits: 1