I efteråret 1960 udgav den japanske forfatter Shichiro Fukazawa en satirisk novelle i magasinet Chuo Koron, hvori der optrådte en drømmesekvens, hvor den daværende kejserfamilie blev halshugget af venstreorienterede aktivister. Trods ytringsfrihed og dermed retten til fri tale så blev historien mødt af foragt fra både hoffet og højrefløjen, idet man mente, at novellen var et eksempel på blasfemi, og at den ligefrem opfordrede til at vælte monarkiet. Men selvom den godt nok førte til debat, så var det mest af alt vrede, som historien vakte, idet Chuo Koron blev tvunget til at komme med en offentlig undskyldning, da magasinets hovedkontor blev invaderet af højrefløjsaktivister, ligesom hoffet truede med at lægge sag an på vegne af Kejser Hirohito. Dog undskyldte man kun for, at kejserfamiliens rigtige navne var blevet benyttet, hvorved man altså ikke beklagede hverken indholdet eller udgivelsen.
Sindene fortsatte således med at koge, hvilket førte til protester og modstand rettet mod Chuo Koron. Og en af dem, der ikke kunne tilgive magasinet, var den kun 17-årige nationalist, Kazutaka Komori, der besluttede sig for at tage sagen i egen hånd ved at straffe direktøren for Chuo Koron: Hoji Shimanaka, eftersom det var ham, der i sidste ende var ansvarlig for novellens udgivelse. Den 1. februar 1961 brød Kazutaka Komori derfor ind i Hoji Shimanakas hjem i Shinjuku-distriktet i Tokyo med det formål at dræbe ham. Af den grund var han bevæbnet med en kniv, men Hoji var imidlertid ikke hjemme, så Kazutaka endte i stedet med at stikke hans kone og stuepige ned, inden han flygtede fra huset. Mens Hojis kone overlevede angrebet, så døde den 50-årige stuepige ved navn Kane Maruyama dog af sine skader, så da Kazutaka Komori næste dag meldte sig selv til politiet, blev han anholdt og sigtet for drab.
Kazutaka var med sine 17 år over den kriminelle lavalder, som på dette tidspunkt var 16 år. Men han var derimod umyndig. Alligevel blev han retsforfulgt som en voksen, hvilket resulterede i en dom på 15 års fængsel. Som nationalist havde Kazutaka Komori i sinde at dræbe Hoji Shimanaka med det formål at hævne Kejseren, hvis ære ifølge ham var blevet krænket af novellen i Chuo Koron. Og eftersom denne havde skabt så voldsom vrede, var denne hændelse med til at styrke det såkaldte krysantemum-tabu, hvilket er en populær betegnelse for berøringsangsten over for monarkiet og kejserfamilien i Japan, hvor man er yderst påpasselig med at rette kritik mod hoffet eller på nogen anden måde udstille det negativt - end ikke i form af satire.
Novellen med titlen Furyu Mutan er dermed et eksempel på, at nationalismen i Japan er så stærk, at denne i nogle tilfælde overvinder ytringsfriheden, da monarkiet altså anses for at være helligt, så der altså er grænser for, hvad (og hvem) man må lave sjov med. Forfatteren Shichiro Fukazawa modtog ligeledes dødstrusler for at have stået bag historien, og han gik derfor under jorden med politiopdækning de næste fem år. Han levede imidlertid sit liv til fulde og døde i en alder af 73 år i 1987.