Gidselsituationen i Lima

Gidselsituationen i LimaDen 17. december 1996 havde den japanske ambassade i Lima i Peru inviteret en række højt profilerede gæster til en stor middag for at fejre Kejser Akihitos kommende fødselsdag. Arrangementet foregik i ambassadørens boligejendom, hvor over 600 mennesker var samlet, da ydermuren pludselig blev sprængt i stykker klokken 20.20, hvorefter bygningen blev bestormet af 14 bevæbnede medlemmer fra oprørsgruppen Movimiento Revolucionario Túpac Amaru, som tog alle tilstedeværende som gidsler. Blandt disse var i alt 24 japanere, og da Perus daværende præsident Alberto Fujimori havde japanske rødder, så var hans mor og bror tilmed iblandt gidslerne. Hans nationale rødder var muligvis også forklaringen på, hvorfor lige netop den japanske ambassade blev udset som mål, men langt de fleste gidsler var altså udlændinge, og efter at have tilbragt natten i fangeskab, fik omkring halvdelen af disse – primært kvinder og udlændinge – lov til at gå fri.

Herefter begyndte forhandlingerne, og det viste sig, at gidseltagerne både ønskede 450 af deres indsatte kolleger befriet fra Perus fængsler, ligesom de krævede reformationer i samfundet, så dette i højere grad kunne fungere ud fra deres ideologier. En gruppe på 38 gidsler blev sat fri den 20. december, og blandt disse var blandt andet Perus fremtidige præsident Alejandro Toledo, der kunne fortælle myndighederne, at de fleste af de 14 gidseltagere var forholdsvis unge, men at de ikke desto mindre havde en hel del våben, ligesom de havde medbragt sprængstof og forsynet bygningen med dette. Således blev alle planer om at storme ambassadørboligen altså skrottet, og forhandlingerne fortsatte derfor. På samme tid blev begivenheden til en nyhed på verdensplan, hvilket fik aktierne i Peru til at styrtdykke, så landets økonomiske situation blev mærket af hændelsen.

Den 22. december blev 255 gidsler befriet, og yderligere 20 blev sat fri den 28. december. Den 31. december fik et kamerahold så ekstraordinær tilladelse til at komme ind i ambassadørboligen og dokumentere forholdene samt de tilbageværende gidslers tilstand, og man kunne således bekræfte, at alle endnu var uskadte. Forhandlingerne førte dog ikke til noget, og efter en måned endte de med at gå i stå. Militære styrker holdt døgnvagt foran bygningen, hvor man forsøgte at grave en tunnel og dækkede over lyden af dette ved at spille høj musik. Gidseltagerne fik med tiden mistanke, hvilket førte til udveksling af skudsalver. Utålmodigheden blev med tiden for meget for præsident Fujimori, der nægtede at efterkomme gidseltagernes krav. I stedet begyndte han at søge efter lande, der var villige til at tage imod de 14 oprørere som asylansøgere, men selv nægtede de at tage imod tilbuddet. Det førte så til, at en bevæbnet aktion blev planlagt, og forberedelserne til denne indebar blandt andet, at man smuglede radioer ind til gidslerne, så man kunne advare dem på forhånd, ligesom de modtog lyst tøj, som de kunne iføre sig, så man på den måde kunne identificere dem blandt gidseltagerne, der gik rundt i mørkt tøj.

Den 22. april 1997 – mere end 4 måneder efter gidselsituationen begyndte – gik de militære styrker så i aktion, da en deling bestående af 140 kampklædte mænd stormede bygningen i et tilrettelagt angreb, som begyndte klokken 15.23, mens det stadig var lyst. Tre eksplosioner lød i bygningen, hvilket dræbte tre gidseltagere, mens boligen blev infiltreret og omringet, sådan at man kunne dræbe eller nedlægge de overlevende, før de fik tid til at henrette gidslerne. Aktionen varede kun ganske få minutter, og samtlige af de 14 gidseltagere endte med at miste livet, men det samme gjorde et enkelt gidsel samt to soldater. Efterfølgende kom det dog frem, at nogle af gidseltagerne rent faktisk havde overgivet sig og var blevet taget til fange i live, men alligevel blev de fundet døde i ambassadørboligen, hvilket tydede på, at de altså var blevet dræbt i kølvandet på aktionen for at få det til at se ud som om at de døde i denne. Det førte til, at Peru blev dømt for at have brudt menneskerettighederne.

Fujimori havde tilsyneladende beordret, at ingen gidseltagere skulle lades i live, og da billeder af ham blandt de døde gidseltagere begyndte at cirkulere, blev han gjort til en nationalhelt og et symbol på modstanden over for oprørsgrupper. Efter at være blevet genvalgt i 2000 flygtede han dog fra Peru til Japan, da han blev anklaget for korruption og brud på menneskerettighederne, da han blandt andet var indblandet i massakrer mod guerillabevægelser samt tvangssteriliseringen af 300.000 mænd og kvinder fra Perus indianersamfund. Han rejste i 2007 til Chile, hvor han blev anholdt, og han blev efterfølgende idømt 25 + 6 års fængsel, men endte med at blive benådet og løsladt efter 8 års afsoning i 2018.

Gidseltagningen i den japanske ambassadørbolig i Lima varede i 126 dage, og det var den største aktion foretaget af Movimiento Revolucionario Túpac Amaru, der herefter ophørte med at eksistere, eftersom grundlæggeren og lederen Néstor Cerpa Cartolini var blandt de 14 gidseltagere, der blev dræbt.

Total Page Visits: 22 - Today Page Visits: 1