Anden Verdenskrig var fyldt med tragedier, og i Japan førte fattigdom og sult til alle mulige former for desperate handlinger, og en sådan fandt blandt andet sted i den lille landsby Ozawa i Gunma-præfekturet, hvor den lokale politimand efter krigens afslutning gik rundt for at opdatere beboerregistret, da han den 31. oktober 1945 bemærkede, at en familie på ni på mystisk vis var blevet reduceret til fem. Tre af børnene i husstanden var blevet sendt ud for at bo hos slægtninge under krigen, og var derfor ikke hjemme, men en 17-årig pige ved navn Tora var derimod forsvundet, og ifølge pigens 33-årige stedmor, Ryu Suzuki, skyldtes det, at Tora ligeledes var rejst hjemmefra og desværre omkommet i bombetogter under krigen, selvom hun ellers var udviklingshæmmet og derfor aldrig forlod hjemmet. Så dette troede politimanden ikke på, fordi der samtidig gik rygter om, at Ryu mishandlede Tora, og hun blev derfor bragt med til afhøring på stationen, hvor kvinden tilstod at have slået Tora ihjel den 26. marts.
Motivet var dog langt mere chokerende, for det viste sig nemlig, at Ryu havde slået Tora ihjel, fordi familien på dette tidspunkt sultede, så for at få mad på bordet valgte hun simpelthen at dræbe sin steddatter med det formål at spise hende. Hun blev udvalgt, fordi hun ikke var Ryus biologiske barn, ligesom Ryu betragtede hende som en byrde grundet hendes mentale problemer. Tora blev derfor dårligt behandlet af Ryu, der i forvejen havde et barn fra et andet ægteskab, da hun i 1938 fandt sammen med Toras far, som var 20 år ældre end hende. Han havde også været gift før og havde derfor en 15-årig datter, to tvillingesønner på 7 samt Tora på 10, og sammen med Ryu fik han yderligere to børn, så han dermed havde hele syv børn at brødføde under Anden Verdenskrig, hvilket var grunden til, at hans ældste datter og tvillingesønner blev sendt hjem til slægtninge, så familien dermed havde færre munde at mætte.
Der var dog ingen, som kunne overskue at tage sig af Tora. Så sulten drev i sidste ende Ryu ud i desperation, da hun den 26. marts 1945 bad sine tre egne børn om at tage ud for at lege, mens hun dræbte og parterede sin 17-årige steddatter i hjemmet. Hendes kød og organer blev efterfølgende tilberedt, og da børnene og manden senere vendte hjem, påstod Ryu, at der var tale om kød fra en ged, og de satte derfor tænderne i maden, selvom Tora samtidig var forsvundet, så man mistænker, at de udmærket vidste, at de i virkeligheden spiste et af deres familiemedlemmer. Ryu begravede resterne af Toras lig ved huset, hvor det senere blev fundet, og hendes kød var nok til at mætte familien i tre dage.
Ryu Suzuki blev efterfølgende idømt livsvarigt fængsel, men blev med tiden prøveløsladt. Da sagen oprindeligt blev omtalt i medierne, nævnte man desuden ikke motivet, som først senere kom frem - tilsyneladende fordi der var en vis skam over, at samfundet havde befundet sig i en sådan tilstand, at folk havde følt sig nødsaget til at ty til kannibalisme. Sult var trods alt et udbredt problem i Japan under Anden Verdenskrig, hvor kvinder tilmed tog livet af sig selv og deres børn for at undgå at sulte ihjel, så der var med stor sandsynlighed andre sager om kannibalisme, som aldrig kom frem i lyset, fordi der var tale om en tid med rædsler, man bare gerne ville glemme. Af den grund var der også folk, der betragtede Ryu som et offer, fordi hun som kvinden i huset havde ansvaret for at give sine børn mad, hvilket var svært, fordi hendes mand som forsørgeren havde retten til at spise det meste.