Klokken 5 om morgenen den 12. februar 1903 blev der banket på hos familien Murayoshi i den lille landsby Mikuni i Fukui-præfekturet. Udenfor var det snevejr, og da den 30-årige Kaga åbnede døren, blev han mødt af en mand iført et blåt tæppe, der forklarede, at han havde brug for hjælp, fordi hans tante var blevet syg. Kaga kendte dog ikke manden, men gik alligevel med for at hjælpe ham, men kort tid efter vendte den fremmede så tilbage til huset, hvor han først fik lokket Kagas 59-årige mor, Kiku, med sig, og derefter hans 25-årige kone, Tsuo, der dog havde parrets 2-årige datter at passe.
Tsuo ville ikke tage barnet med sig, så hun bankede på hos en nabokone og fik hende til at se efter den lille pige, mens hun gik med manden i det blå tæppe. Men senere vendte han alene tilbage og bad denne gang om at få overleveret datteren, så han kunne bringe hende med hen til det sted, hvor hendes forældre befandt sig. Nabokonen nægtede dog at give barnet til den fremmede mand, så han valgte at forlade stedet, og det blev dermed også sidste gang, han blev set, idet man aldrig har formået at finde ud af, hvem han var.
Man ved dog, at manden i det blå tæppe med stor sandsynlighed stod bag en af de mest gådefulde drabssager, der aldrig er blevet opklaret, og som i mere end 100 år har vakt opsigt i Japan. For da Tsuo ikke kom tilbage for at hente sin datter, gik en eftersøgning i gang efter den syge tante, så man kunne finde ud af, hvor familien Murayoshi befandt sig. Problemet var bare, at der ikke var nogen syge mennesker i det lille landsbysamfund, og da man fandt frem til blodspor ved en nærliggende flod, førte disse først til, at man fandt frem til liget af Tsuo, inden man dagen efter fandt frem til liget af Kiku.
Der var ingen spor efter Kaga, hvis lig aldrig blev fundet, så havde det ikke været for nabokonen, ville man højst sandsynligt have mistænkt ham for at have slået sin kone og mor ihjel. Baseret på kvindens vidneudsagn lod det dog til, at en fremmed mand havde opsøgt familien blot for at slå dem alle ihjel, da han én efter én lokkede dem med til floden, hvor han dræbte dem og kastede deres lig i vandet. Men der var tale om et lille lokalsamfund, hvor alle kendte hinanden, og alligevel kunne nabokonen ikke udpege den mistænkte blandt indbyggerne. Og hvis han stammede fra en helt anden egn, hvorfor havde han så gået den lange tur i løbet af natten i snevejr?
Man kunne heller ikke tænke sig frem til et motiv, der kunne forklare, hvorfor hele familien Murayoshi skulle udslettes, for eftersom manden i det blå tæppe ligeledes havde prøvet at få Kagas datter med sig, så havde han åbenbart tænkt sig at slå dem alle ihjel. Det var derfor, som om der var tale om en hævnakt rettet mod hele familien, så det var svært at pejle sig ind på, hvilket medlem der var det primære offer, når de alle blev udpeget som ofre. Og det blev ikke mindre mystisk ved, at man tilsyneladende havde at gøre med en fremmed mand, som familien slet ikke kendte. Men deres hjælpsomhed endte altså med at sende dem i døden.
Sagen blev forældet efter at have været uopklaret i 15 år, så i 1926 valgte en tyv ved navn Jinzaburo Tanimoto at stå frem og indrømme, at han var manden i det blå tæppe, og at han havde slået familien Murayoshi ihjel, så han kunne berøve deres hjem. Men dette var en yderst besynderlig metode at benytte, hvis man blot havde til formål at begå indbrud, hvilket familien desuden ikke blev udsat for, og hvorfor i det hele taget udse sig en husstand med en hel familie i stedet for et hjem med en enlig beboer? Eftersom Tanimoto havde afgivet falske forklaringer før, blev det da også konkluderet, at han blot forsøgte at blive kendt som gerningsmanden i en af de mest kendte drabssager i datidens Japan, der selv den dag i dag er omgærdet af mystik.