

Den 22. november 1999 var den 2-årige Haruna Wakayama med sin mor i en børnehave i Bunkyo-distriktet i Tokyo, hvor de skulle hente pigens storebror, da kvinden pludselig bemærkede, at Haruna var forsvundet fra børnehaven, selvom denne ellers var hegnet af. Alligevel var der ingen spor efter pigen, og selv da man iværksatte en eftersøgning i området, dukkede hun ikke op, og det stod derfor hurtigt klart, at hun med al sandsynlighed var blevet kidnappet. Haruna blev derfor meldt savnet indtil tre dage senere, hvor en kvinde henvendte sig på en politistation med forfærdeligt nyt. Hun tilstod nemlig at have dræbt Haruna, den dag hun forsvandt, hvorefter hun havde fragtet liget 200 kilometer væk fra Tokyo, hvor hun havde begravet det ved sine forældres hjem.
Der var tale om den 35-årige Mitsuko Yamada, som ikke blot var en tidligere sygeplejerske, der var gift med en buddhistisk munk - hun var også en bekendt af Harunas mor, eftersom hendes søn gik i samme børnehave som Harunas bror: altså det sted, hvor Haruna forsvandt fra. Mitsuko Yamada havde nemlig været til stede i børnehaven for at hente sin søn, da hun fik øje på Haruna og besluttede sig for at slå hende ihjel, hvilket skete ved at lokke den lille pige med væk fra børnehaven og hen til et offentligt toilet, hvor Mitsuko kvalte Haruna med et tørklæde, før hun puttede liget i en taske. Herefter deltog hun sågar i eftersøgningen efter Haruna, hvis lig hun sørgede for at skjule ved at rejse hjem til sine forældre med tog, hvor de ikke havde nogen anelse om, at deres datter udelukkende besøgte dem for at begrave et dødt barn på deres grund.
Da politiet fandt frem til liget af den 2-årige pige, stod det klart, at Mitsuko talte sandt, og hun blev derfor anholdt for drabet på Haruna Wakayama. Men det var dog ikke kun forbrydelsen, der rystede japanerne, idet motivet viste sig at være mindst lige så chokerende, da det kom frem, at en voksen kvinde havde slået et lille barn ihjel grundet misundelse. Mitsuko Yamada og Harunas mor havde nemlig ikke kun jævnaldrende sønner - de havde også jævnaldrende døtre, og da det lykkedes for Haruna at blive optaget i en prestigefyldt børnehave, mens Mitsukos datter fik afslag, valgte kvinden at udvise sin vrede ved simpelthen at skille sig af med sin datters rival. Sagen blev på den måde en national såvel som international nyhed, idet den blev et eksempel på, hvor langt mødre i Japan er villige til at gå for deres børn. Men drabet var faktisk blot kulminationen på et længerevarende psykisk pres, som Mitsuki havde været udsat for i rollen som mor, idet hun konstant følte sig vurderet og sammenlignet med andre - både i og uden for hjemmet, så hun aldrig følte sig god nok i forhold til andre, hvor særligt Harunas mor overstrålede hende.
Der blev på den måde sat fokus på de krav, som det japanske skolesystem stiller til børn og dermed også til deres forældre - typisk deres mødre, fordi det er dem, der har ansvaret for opdragelsen, og fænomenet "tigermødre" blev derfor taget op til debat. Mange japanere anså nemlig ikke Harunas mor som det egentlige offer, men derimod Mitsuko Yamada, fordi man mente, at hendes handling var skabt af samfundets indirekte forventninger til forældre, hvis værd måles i hvor godt deres børn klarer sig i uddannelsessystemet. Da Mitsuko ikke havde held med at få sin datter indskrevet i en god børnehave, reagerede hun derfor ved at dræbe Haruna - først og fremmest fordi hun havde formået det, som hendes egen datter ikke kunne, men også fordi hun ville udsætte pigens mor for den modgang og smerte, som hun selv følte.
Når det kom til stykket, var Mitsuko Yamada dog også mentalt ustabil, hvilket hun længe havde givet udtryk for, indtil hun altså endte med at bukke under. Hun erklærede sig imidlertid også skyldig i drabet på Haruna og mente selv, at hun fortjente dødsstraf, og af den grund nægtede hun at få foretaget en mentalundersøgelse, fordi hun godt vidste, at hvis hun blev erklæret for psykisk syg, så kunne hun ikke dømmes til døden. Man tog om ikke andet højde for, at Mitsuko var en psykisk sårbar kvinde, der havde lidt et slags sammenbrud som følge af et sociokulturelt pres, hvor Haruna desværre endte med at blive et offer for den vrede, som Mitsuko i virkeligheden følte over for hendes mor, og af den grund slap hun med en forholdsvis mild dom på 15 års fængsel.
