Mordet på Haruna Wakayama

Mordet på Haruna WakayamaDen 22. november 1999 var den 2-årige Haruna Wakayama med sin mor i en børnehave i Bunkyo-distriktet i Tokyo, hvor de skulle hente hendes storebror. Pludselig bemærkede moderen imidlertid, at Haruna var forsvundet fra børnehaven, og lige meget hvor hun ledte, så var pigen ikke til at finde. Selv da man iværksatte en eftersøgning i området, dukkede Haruna ikke op, og det stod derfor hurtigt klart, at hun med al sandsynlighed var blevet kidnappet. Pigen forblev savnet de næste tre dage, indtil en kvinde henvendte sig på en politistation med forfærdeligt nyt. Hun tilstod nemlig drabet på Haruna og fortalte, at liget lå begravet ved hendes forældres hjem 200 kilometer fra Tokyo. Der var tale om den 35-årige Mitsuko Yamada, som ikke blot var en tidligere sygeplejerske, der var gift med en buddhistisk munk – hun var også en bekendt af Harunas mor, eftersom hendes søn gik i samme børnehave som Harunas bror: altså det sted, hvor Haruna forsvandt fra.

Mitsuko Yamada fortalte, at hun var til stede i børnehaven samtidig med Harunas mor, og hér lykkedes det hende at lokke Haruna med sig til et toilet, hvor hun kvalte pigen med et tørklæde, før hun puttede liget i en taske og transporterede dette med tog hjem til sine forældre for at begrave det. Da politiet herefter fandt frem til den døde pige, stod det klart, at Yamada talte sandt, men motivet bag forbrydelsen rystede dog alle, for kvinden havde nemlig dræbt Haruna grundet misundelse. Mitsuko Yamada og Harunas mor havde nemlig ikke kun jævnaldrende sønner – de havde også jævnaldrende døtre, og da det lykkedes for Haruna at blive optaget på en prestigefyldt børnehave, mens Yamadas datter fik afslag, så valgte kvinden at udvise sin vrede ved simpelthen at dræbe den 2-årige pige. Sagen blev på den måde en national såvel som international nyhed, idet den blev et eksempel på, hvor langt mødre i Japan er villige til at gå for deres børn. Der blev på den måde sat fokus på de krav, som det japanske skolesystem stiller til børn og dermed også til deres forældre – typisk deres mødre, fordi det er dem, der har ansvaret for opdragelsen, og fænomenet “tigermødre” kom derfor op til debat. Mange japanere anså nemlig ikke Harunas mor som det egentlige offer, men derimod Mitsuko Yamada, fordi man mente, at hendes handling var skabt af samfundets inddirekte forventninger til forældre, hvis værd måles i hvor godt deres børn klarer sig i uddannelsessystemet. Da Yamada ikke havde held med at få sin datter indskrevet i en god børnehave, reagerede hun ved at hævne sig på Haruna, fordi hun havde formået det, som hendes eget datter ikke kunne, og sagen viste således, hvordan børn er de egentlige ofre for samfundets og dermed de voksnes normer.

Mitsuko Yamada blev i 2001 idømt 14 års fængsel, men anklageren appellerede dommen, der året efter blev forlænget med et år.

Total Page Visits: 310 - Today Page Visits: 1