Den 20. august 1958 modtog en journalist fra Yumiuri Shimbun et opkald fra en mand, som påstod, at han havde slået en pige ved navn Yoshie Ota ihjel, og at hendes lig befandt sig på den skole, som hun gik på i Tokyo. Journalisten kontaktede skolen og fandt på den måde ud af, at der så sandelig var en pige ved navn Yoshie Ota, som ikke var blevet set i flere dage, og da han fandt frem til hendes forældre, kunne de fortælle, at hun var forsvundet den 17. august, hvor hun aldrig vendte hjem, efter at hun var taget ud for at besøge en ven. Opkaldet fra den ukendte man blev derfor taget seriøst, så journalisten kontaktede politiet, som gennemsøgte skolen efter Yoshies lig, men dette var ikke til at finde, og man tolkede derfor opkaldet som telefonfis.
Næste morgen modtog politiet så et opkald fra en mand, som fortalte, at hendes lig befandt sig på skolens tag, og da man tog tilbage til skolen, viste det sig, at være sandt. Yoshie var nemlig blevet kvalt ihjel, hvorefter hendes lig var blevet efterladt på skolens tag, hvilket betød, at det muligvis var hendes morder, som havde kontaktet journalisten og politiet. Jagten på vedkommende gik dermed ind, men han skulle vise sig at være villig til at blive fundet, idet han først sendte Yoshies ejendele til politiet, hvorefter han igen ringede til Yumiuri Shimbun, hvor man i forvejen var klar til at tage imod opkaldet, eftersom politiet på forhånd havde opsat optage- og opsporingsudstyr.
På den måde fik man morderens stemme på bånd, samtidig med at man havde held med at opspore opkaldet, idet samtalen med morderen varede i en halv time. Han havde nemlig ikke noget imod at fortælle om drabet i detaljer, så der heller ikke kunne herske tvivl om, at han var den skyldige. Det eneste, politiet skulle gøre, var at finde ham, men da man ankom til den telefonboks, hvor opkaldet var blevet foretaget, var han allerede flygtet. Politiet offentliggjorde derfor morderens stemme i radioen, hvilket førte til, at denne blev genkendt, så man den 1. september kunne anholde den kun 18-årige Lee Jin-Woo, som gik på samme skole som Yoshie.
Det viste sig nemlig, at Jin-Woo havde været til stede på skolen, hvor han fandt frem til Yoshie, der sad og læste på taget, og da han hér forsøgte at voldtage hende ved at true hende med at kniv, begyndte hun at skrige, hvilket førte til, at han i stedet valgte at dræbe hende. Og så viste det sig tilmed, at dette ikke var hans første drab. Den 20. april havde Jin-Woo nemlig voldtaget og dræbt en 23-årig kvinde, så med to liv på samvittigheden blev han dømt til døden og i 1962 henrettet i en alder af 22.
Jin-Woo var efterkommer af koreanske indvandrere, men han var en intelligent ung mand med en høj IQ, som nød at læse litteratur, så denne sag skabte debat om, hvorvidt man skulle frygte det koreanske mindretal, eller om det derimod var japanernes dårlige behandling af dem, som påvirkede deres mentalitet. Forbrydelsen førte ikke ligefrem til et mere positivt syn på koreanere i Japan, og deres undertrykte status i samfundet forblev generelt uændret, fordi man på dette tidspunkt ikke agtede at forholde sig til, hvordan samfundet kan påvirke individer i deres tilgang til andre mennesker.