Japans første gennemførte bankrøveri i dagstimerne fandt sted ved 16-tiden den 6. oktober 1932, da tre maskerede og bevæbnede mænd stormede ind i en bank i Omori-distriktet i Tokyo, der i dag er en del af Ota-distriktet. Hér blev der affyret skud mod gulvet, hvorefter de ansatte blev beordret til at stille sig på række, mens kasserne blev tømt for i alt 31.700 yen. De tre røvere forlod herefter banken via bagdøren og slap af sted i en flugtbil, der stod klar udenfor, men selvom selve bankrøveriet dermed havde været en succes, så blev det imidlertid hurtigt opklaret, eftersom det lokale politi kom på sporet af gerningsmændene via en våbensælger, der kunne fortælle, at han havde solgt skydevåben og kugler til en mand ved navn Sato. Da politiet fik opsporet denne Sato, viste det sig, at han ganske vist var i besiddelse af pengesedler fra røveriet, men det blev også afsløret, at han var medlem af Japans Kommunistiske Parti, og at bankrøveriet kunne sættes i direkte forbindelse til dette, da han herfra havde fået besked om at købe våbnene.
Japans Kommunistiske Parti var nemlig et ulovligt parti, hvis aktiviteter foregik i al hemmelighed, så det var af den grund præget af økonomiske problemer, og selvom man i starten forsøgte at skaffe kapital på ærlig vis, så indså man med tiden nødvendigheden i at tage alternative metoder i brug. Dette førte til, at et af de højerestående medlemmer, Yusho Otsuka, egenhændigt planlagde røveriet i banken i Omori efter et par mislykkede røveriforsøg i andre banker. Otsuka selv var blandt de tre bankrøvere, og i flugtbilen befandt sig desuden to kvinder, der skulle fungere som dække, hvis politiet kom på sporet af køretøjet under flugten.
Få dage efter bankrøveriet lykkedes det dog for politiet at opklare sagen, og det viste sig, at ingen i toppen af Japans Kommunistiske Parti havde kendskab til Otsukas foretagende, men at man derimod lå inde med planer om andre bankrøverier. Derfor valgte myndighederne at benytte sig af situationen til at fremstille kommunisterne som en autonom trussel mod sikkerheden i samfundet, hvorved modstanden mod det kommunistiske parti steg. De involverede parter i sagen blev idømt fængselsstraffe, og man gik herefter målrettet efter at optrævle partiet ved at anholde de prominente medlemmer, således at Japans Kommunistiske Parti med tiden døde ud i 1935. Partiet genopstod dog senere som et lovligt parti efter Anden Verdenskrig og er i dag repræsenteret i det japanske parlament.