Påkørslen af Sakunosuke Tabata

Påkørslen af Sakunosuke TabataSakunosuke Tabata var en 3-årig dreng, der boede med sin familie i Osaka, da han den 3. marts 1978 var ude at lege med en 5-årig pige på gaden. Hér endte de to børn desværre med at blive involveret i et færdselsuheld, da en bil kom kørende og ramte Sakunosuke, så han faldt omkuld med et blødende hoved. Den mandlige chauffør steg ud fra bilen, og da det gik op for ham, at Sakunosuke var blevet så kvæstet, at han havde brug for lægehjælp, valgte han at lægge drengen ind i sin bil, imens han fortalte pigen, at han ville køre ham direkte på hospitalet, fordi der ikke var tid til at vente på en ambulance. Men da manden var kørt væk med Sakunosuke, skyndte pigen sig dog at løbe hjem til hans forældre for at fortælle dem, hvad der var sket.

Sakunosukes forældre blev naturligvis bange, da de fandt ud af, at deres søn var blevet kørt ned. Men de var samtidig glade for, at han hurtigt var blevet bragt til hospitalet. Problemet var bare, at de ikke vidste, hvilket hospital de skulle kontakte for at finde frem til Sakunosuke. Af den grund valgte forældrene at henvende sig til alle de hospitaler, der befandt sig i området, men lige meget hvor de spurgte efter deres søn, så var der dog ingen, der kunne fortælle, hvor han var blevet indlagt. Dagne gik, og der var stadig intet spor efter Sakunosuke, og hand desperate forældre måtte dermed erkende, at han næppe var blevet bragt med på et hospital af den mand, som havde kørt ham ned. Og således opstod der to mulige forklaringer på drengens forsvinding – enten var han blevet kidnappet, eller også havde han mistet livet.

Det er stadig en gåde, hvad der skete med Sakunosuke, og om han overlevede påkørslen, eller om denne kostede ham livet, hvilket kunne være grunden til, at manden aldrig afleverede ham på et hospital, hvis han blev bange for at blive sigtet for drab, hvis drengen døde i hans bil. Det er også muligt, at han aldrig havde i sinde at bringe Sakunosuke på hospitalet, og at han simpelthen slog drengen ihjel, så han kunne skaffe liget af vejen og på den måde undgå en sigtelse. Den sidste mulighed er, at Sakunosuke overlevede og blev holdt i live, men hans kvæstelser var tilsyneladende så omfattende, at de ville have krævet en form for behandling, hvilket er grunden til, at politiet går ud fra, at Sakunosuke efter alt at dømme mistede livet i 1978, hvor det dog ikke er til at sige, hvordan dette skete. Hverken bilen eller dens fører er nemlig aldrig blevet fundet.

Total Page Visits: 24 - Today Page Visits: 1